BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Brænder du for at arbejde i spændingsfeltet mellem strategi og systematisk forbedring af kvaliteten, som er til gavn for borgere, medarbejdere og ledere? Ønsker du at præge udviklingen både strategisk og tæt på praksis, så har du muligheden, da vi søger kvalitetsudviklere til kvalitetsafdelingen i Sundhed og Omsorg.
Vi søger:
- 2 kvalitetsudviklere til Pleje og Rehabilitering
Kvalitets- og forbedringsarbejdet foregår på tværs af forvaltninger - i tæt samarbejde mellem kvalitetsudviklere og de øvrige distrikts- og forvaltningsområder i Sundhed og Omsorg. Kvalitetsudviklere samarbejder ligeledes med distriktschefer samt ledere og forstandere i og på plejehjem, hjemmeplejen og sundhedsenheder, så det sikres, at kvalitets- og forbedringsarbejdet skaber værdi og bidrager til borgersikkerhed. De centrale opgaveområder består primært i forbedringsarbejde, definition af indikatorer, dataanalyse, planlægning, implementering og evaluering samt afrapportering.
Arbejdsområder
- Opbygge kapacitet i forbedringsmetoder for medarbejdere og ledere i organisationen.
- Opbygge kontinuerlige forbedrings- og læringskulturer gennem undervisning i systematisk forbedringsarbejde med afsæt i Forbedringsmodellen.
- Metodisk sparring til forbedringsteams i udvalgte indsatser ex rehabilitering og borgerinddragelse.
- Definition af indikatorer, dataanalyse, planlægning, implementering og evaluering i forhold til strategiske planlægning.
- Statsligt og kommunalt tilsyn, udvikling af interne læringsbesøg, vidensdeling og afrapportering.
- Afdækning af arbejdsgange og identifikation af forbedringspotentialer.
- Tværgående opgaver ex governance af retningslinjer og dokumenter.
- Bidrag ind i tværkommunalt, regionalt, nationalt og internationalt samarbejde.
Kandidatens profil:
Du har en sundhedsfaglig bacheloruddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut. Derudover har du en videreuddannelse på master- eller kandidatniveau og er stærkt forankret i kvalitetsarbejdet, gerne med en uddannelse som forbedringsagent/forbedringsvejleder. Det er vigtigt, at du har mod på at tage ansvar i forandringsprocesser, og at du forener engagement med høj faglighed og metodisk viden, og at du deler vores brændende ønske om at omsætte viden til praksis. Vi anvender CURA – og vi forestiller os, at du har et godt kendskab til dette.
Det er vigtigt for os, at du:
- er skarp på fortolkning og formidling af data og har stærke analytiske kompetencer
- trives med opgaver præget af mange samarbejdsrelationer og stor kompleksitet
- trives med opgaver, både tæt på driften og på strategisk niveau
- har stærke kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt
- er tillidsskabende og trives med at ”spille andre gode”
- er konstruktiv, insisterende, analytisk og systematisk i opgaveløsningen
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for at planlægge og gennemføre processer
- trives med at arbejde på tværs i en politisk ledet organisation
- har evnen og lysten til at drive udviklingsprocesser og forandringsprojekter
- har lysten til at udarbejde redegørelser, notater og sagsfremstillinger på forskellige organisatoriske niveauer.
Derfor skal du vælge os:
Du motiveres ved tanken om at arbejde i en kombination af at være selvtilrettelæggende og samtidig indgå i tæt samarbejde med kollegaer omkring opgaverne. Du bliver en del af et team med en opgaveportefølje, der repræsenterer en bred faglighed og kompetencer. Vision er, at vi sammen løser opgaverne og arbejder i fælles retning.
Om afdelingen:
Kvalitetsudvikler i Sundhed og Omsorg/Pleje og Rehabilitering
Vi er 16 dygtige og kompetente kvalitetsudviklere, fordelt i 3 forvaltninger, der alle arbejder med positive forventninger til, at vi bidrager til at skabe den røde tråd, der forbinder kvalitetsområdet til de strategiske og tværgående indsatser og beslutninger på den bedst tænkelige måde. Vores vigtigste formål er at gøre kvalitetsforbedringer praksisnære og med størst mulige effekt for borgere og medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt pr. 1. februar 2024. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentlige timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirsten Høgh Obling, Stabschef på 29209691 eller kob@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 17.12.23
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22.12.23
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951815