Stort tøjmarked med plus size tøj

Profilbillede
dato

Skal du have nyt tøj, eller vil du gerne have byttet dit tøj?

Der afholdes et stort plus size tøjmarked i Viby på søndag, hvor du både kan købe, sælge eller bytte dit tøj. 

Tøjmarkedet er ganske gratis, også for dem, der gerne vil have en stand med tøj.

Hvis du gerne vil sælge eller bytte tøj, kan du tage 1-2 tøjstativer og et bord med til din stand. 

Det tøj du har med, skal være i ordentlig stand, og skal være i str. 44 og opefter. Det er kun plus size størrelser, der sælges/byttes på tøjmarkedet.   

Der er også en byttebiks, hvor du kan aflevere dit tøj, og bytte dig til nyt. 

Det tøj, der er tilbage i byttebiksen, samles sammen ved arrangementets slutning og gives til velgørenhed. 

Hvis du gerne vil sælge eller bytte dit tøj i en stand, så kan du skrive en kommentar under arrangørens opslag på Facebook her. Uddeling af stande foregår efter først til mølle princippet. 

Det er Jeanette Johannsen og Camilla Ellen Engelbrecht Sørensen, der står bag tøjmarkedet. 

Tid: Søndag den 28. november 2021 klokken 11-15. 

Sted: Viby Bibliotek

Kilde: Redaktionen