En togansat blev tidligere søndag aften slået med knyttet hånd i brystet af en passager under en billetkontrol. Episoden fandt sted i toget mellem Aarhus og Horsens omkring Sønderhøj i Viby J.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 22.51. Da toget ankom til Aarhus Hovedbanegård, blev politiet tilkaldt, og en vagt tilbageholdt den mistænkte mand.
Den 22-årige mand fra Viborg blev anholdt kl. 23.12 og sigtet for vold mod en person i offentlig tjeneste. Han blev taget med på stationen til afhøring. Den forurettede kom ikke alvorligt til skade.
Kilde: Østjyllands Politi