Læsekampagne for alle børn mellem 6 og 15 år

Profilbillede
dato

Århusbibliotekerne skyder gang i en læsekampagne for børn mellem 6 og 15 år med sjove læseudfordringer og præmier.

Drømmer du også om at dit barn bliver fanget af gode bøger og bruger noget af sommeren på at forsvinde ind i fantasiuniverser? Eller er dit barn lidt af en læsehest og vil gerne læse flere bøger?

Sommeren på bibliotekerne byder på sjove læseudfordringer, anmeldelser af bøger og lodtrækning af præmier som afslutning på hele forløbet. Det eneste dit barn skal gøre er at læse bøger, anmelde dem og tage imod udfordringerne. 

Man kan deltage i Sommerbogen fra den 11. juni til den 21. august 2021 og det kræver ingen tilmelding.

  • Det er for alle børn mellem 6 og 15 år.
  • Børnene skal hente et udfordringsark på biblioteket.
  • Børnene skal læse 3 bøger og løse 10 af læseudfordringerne.
  • Børnene skal udfylde de 3 anmeldelseskort.
  • Børnene skal aflevere det udfyldte udfordringsark på biblioteket og modtager der en lille overraskelse.
  • Så er børnene med i lodtrækningen om de fede hovedpræmier og en iPad.

De tre hovedpræmier involverer at børnene må gå amok i en boghandel på fem minutter og Aarhus Bibliotekerne stiller en iPad på højkant til en heldig vinder.

Kilde: Redaktionen