Kommer der bedre cykelstier til børnene i Viby?

Profilbillede
dato

I Viby er forældre ikke imponerede over cykelstierne til deres børn, der skal i skole. Det er blandt andet den smalle cykelsti, der leder til Vestergårdsskolen ad Ormslevvej, som forældrene dumper mht. sikkerhed. Det skaber utryghed, når cykelstierne ikke er sikre nok. 

Ønsket om traffiksikkerhed gælder for mange aarhusianere: De ønsker sig lavere hastigheder og bedre forhold for cyklister og gående. 

I disse dage tages disse ønsker op af Aarhus Byråd, som skal tage stilling til de kommende års anlægsprojekter. 

Mange af disse projekter er ønsker fra aarhusianerne:

”Vi har et meget værdifuldt samarbejde med fællesrådene i hele byen, og de forslag og ønsker, vi modtager fra dem og den enkelte aarhusianer hele året, udgør en stor del af anlægsprogrammet. Projekterne lyder måske ikke af meget, men en mere trafiksikker vej, en ny sti eller en smukkere gade har stor betydning for aarhusianernes hverdag i lokalområderne.”

Det siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, i Aarhus Kommunes pressemeddelelse. 

Om der kommer en bedre cykelsti i Viby, afhænger af flere ting: Projekterne udvælges fra en stor bruttoliste, som er sammensat af ønsker fra borgere, fællesråd og virksomheder. 

Projekterne prioriteres ud fra en række kriterier: Projektets effekt, dvs. hvor mange der vil få glæde af det, om kommunen ejer jorden, og hvor mange ledningsejere, der skal være med i projektet. 

Aarhus Byråd tager stilling til anlægsprojekterne onsdag den 1. december 2021.

Kilde: Aarhus Kommune: "Aarhusianernes ønsker sig lavere hastigheder og bedre forhold for cyklister og gående"