Gør en forskel for andre mennesker: Doner dine bøger

Profilbillede
dato

Hele august måned er der indsamling af bøger på Hovedbiblioteket. Bøgerne går til Læs for livet, som fordeler dem til de børn og unge, der har brug for bøgerne.

Vil du være med til at gøre en forskel, bare ved at donere dine gamle bøger til Hovedbiblioteket, som formidler dem videre til “Læs for livet”? Du kan gøre en stor forskel for udsatte børn og unge.

“Læs for Livet” er en nonprofit-organisation, som bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv.

“Litteratur kan forandre liv. Derfor indsamler vi gode bøger og donerer skræddersyede biblioteker til institutioner, som arbejder med udsatte børn og unge.”

Sådan står der på “Læs for Livets” hjemmeside, og der er hermed givet en opfordring til at donere jeres gamle bøger til børn og unge, som kan få kæmpe stor gavn af dem.

Du kan aflevere dine gamle bøger hver dag i hele august måned. Hovedbiblioteket sørger for at få dem sendt videre til de institutioner, der har mest brug for dem.

Du kan aflevere dine bøger ved siden af informationen. Det eneste krav er, at de skal være i god stand.

Kilde: Redaktionen