Børn er som små svampe: De suger sproget til sig, gennem leg, oplæsning og når der snakkes om løst og fast omkring middagsbordet derhjemme.
Når børn skal lære at tale, læse og skrive, viser forskning, at forældre har en central rolle i at hjælpe barnet med den sproglige udvikling.
På Viby Bibliotek er der masser af børnebøger, der kan lånes til oplæsning, men du har også mulighed for at bruge sprogsporet.dk, hvor du kan finde idéer til lege og gode bøger.
Bibliotekernes Sprogspor er bibliotekernes fælles indsats, som støtter sproglig udvikling og tidlige læsefærdigheder. Sprogsporet henvender sig til alle de voksne, der er omkring børn i alderen 0-6 år.
Lige fra fødslen er der ifølge biblioteket mulighed for hyggeligt samvær og gode sprogstunder:
Tal, syng, læs højt for barnet, så det hører sprogets rytme, lyde og suger en masse ord til sig.
Få gode ideer til hyggelige sprogstunder lige her.