Hos den “Den digitale café” på Viby bibliotek kan du få hjælp til den elektroniske kontakt med det offentlige.
I takt med at vores samfund og kontakt foregår mere og mere elektronisk, oplever mange mennesker problemer med at følge med og besvare diverse henvendelser, som tikker ind i e-boks, på mail eller på borger.dk.
Kender du følelsen af at have lyst til at opgive, når du sidder og kæmper med login til borger.dk? Eller kan du heller ikke få dit Nem-ID til at virke? Har du en masse ulæste beskeder i e-boks og ved du ikke, hvordan du kan åbne dem? Har du spørgsmål til dit Coronapas?
Så kan Den Digitale Café på Viby bibliotek være en god løsning for dig. Her tilbyder de nemlig hjælp med til den elektroniske kontakt med det offentlige. Du kan booke en tid ved at ringe på 61929020 eller skrive til sagh@aarhus.dk, hvis du vil være sikker på, at komme til med det samme.Men du kan også bare møde op:
Torsdage fra kl. 13-15
Start d. 29. april - slut d. 24. juni
Husk Nem-id, din bærbare PC, mobil eller tablet.
På grund af Corona skal der fremvises Coronapas eller negativ test.