Om jobbet:
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Jobbet hos nødkaldscentralen består i at besvare nødkald fra borgere i Aarhus Kommune som har fået visiteret et nødkald. Der kan være stor variation i hvad disse opkald består i. Fælles for dem alle sammen er, at du som medarbejder i nødkaldscentralen skal vurdere behovet for at sende en medarbejder ud til borgeren eller det kan vente til næste planlagte besøg. Derudover vil der være besvarelse af Aarhus Kommunes døgnplejetelefon fra kl. 15 – 08 på hverdage og alle weekend og helligdage. Også her vil du opleve stor forskel på opkaldets karakter.
Vi søger studerende som kan have en fast weekendvagt hver 4. weekend enten i dagvagt eller aftenvagt. Dagvagt vil være fra 7 til 15 og aftenvagt fra 15 – 23. Der vil ligeledes være mulighed for fra tid til anden at byde ind på andre vagter både i nødkaldscentralen og i e-Teamets andet team. Der arbejder med virtuelle besøg til pleje og praktisk hjælp til borgere i Aarhus Kommune.
Kandidatens profil:
Dette er ønsker fra Nødkaldscentralen til kandidaterne.
- Du er sygeplejerskestuderende og har bestået 5. semester.
- Du er god til at kommunikerer med både borgere og kolleger
- Du er mødestabil og ansvarsbevidst
- Du kan holde hovedet koldt selv om der er folk i kø.
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os fordi vi sikrer en god introduktion til opgaven og har rigtig gode muligheder for faglig sparring på opgaven hver gang du er på vagt. Du bliver en del af et team af sygeplejersker med en rigtig god fællesskabsfølelse. Vi er et nyopstartet team, hvor gode idéer bliver taget til efterretning. Du bliver en central kollega for mange medarbejdere i Aarhus Kommunes magistrat for sundhed og omsorg og du kommer til at gøre en forskel for mange borgere i Aarhus Kommune.
Om afdelingen:
Afdelingen er startet 1.sep 2024 og implementeringen af nødkaldsbesvarelse er stadig i gang. Nødkaldscentralen er forankret i MSOs e-team hvorfra der også varetages virtuelle besøg til pleje og praktisk hjælp. Det er et team i udvikling, hvor der er meget energi. Vi går op i at finde en balance imellem seriøsitet og arbejdsglæde.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Peter Graabæk, leder af e-Teamet på 41 85 66 77 eller pegr@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 16.12.24
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. (obligatorisk afsnit)
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (4-4 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159048