BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skolen søger nemlig en ny underviser til data- og kommunikationsuddannelsen
Brænder du for at formidle det praktiske og teoretiske inden for it-området? Så skal du søge jobbet som underviser på AARHUS TECH i afdelingen for it og teknologi.
Her uddanner vi dygtige it-supportere, og datateknikere med speciale i hhv. infrastruktur og programmering.
Stilling: Underviser
Jobprofil:
Vi søger en ny kollega til vores team af undervisere på data- og kommunikationsuddannelsen, der kan bidrage aktivt til at indfri afdelingens ambitioner om:
- høj faglighed
- stor forståelse for teknologi og trends
- praktisk orientering gennem erfaring med faget.
Din hverdag bliver præget af kollegiale ildsjæle og fagligt nysgerrige, der arbejder tæt sammen i den daglige undervisning.
Du bliver en del af et spændende og aktivt uddannelsesmiljø, hvor du kommer til at udvikle, planlægge og gennemføre undervisningen på såvel grund- og hovedforløb inden for vores uddannelser. Vi udbyder både de traditionelle erhvervsuddannelser og EUX-uddannelsen inden for datateknikerområdet.
Vi lægger stor vægt på, at der arbejdes med en praktisk tilgang til undervisningen, og at det er eleverne og deres læring, der er i fokus i den pædagogiske tilgang og motivation.
Personprofil:
Du er en god formidler, der med din udadvendte facon formår at favne eleverne, der kommer med vidt forskellig baggrund og kompetencer. Du kan håndtere en meget omskiftelig hverdag, hvor interessen for den enkelte elev er nødvendig. Du evner at udfordre alle elever tilstrækkeligt i deres dannelse- og uddannelsesproces. Du har måske allerede erfaring gennem foreningsarbejde med unge mennesker.
Det er naturligt for dig at være fagligt nysgerrig og har et vist kendskab og erfaring til anvendelsen af datateknik og tilhørende teknologier i et bredt erhvervsperspektiv.
Kvalifikationer:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for dit kandidatur, dog forventer vi, at du har en relevant uddannelse inden for it-området. Det kunne f.eks. være it-supporter, datatekniker, datamatiker, it-ingeniør eller lign.
Vi underviser inden for følgende områder:
- Programmering (meget bredt)
- Netværk (gerne erfaring med Cisco)
- Serverdrift og administration
- It-support/helpdesk-funktioner.
Har du en pædagogisk uddannelse, vil dette klart blive betragtet som en fordel. Har du ikke, skal du være indstillet på at gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse i samarbejde med skolen.
Vi stiller ikke krav om undervisningserfaring, men vi støtter dig gerne i en oplæringsproces, hvor dine kollegaer står klar med hjælpende hænder. Det vigtigste er, at du har hjertet med i det, du laver, og at du har lyst til at dele din faglige viden.
Ansættelsesvilkår:
Vi kan tilbyde ansættelse på tjenestemandslignende vilkår på basisløn, trin 1 - 7. Der kan forhandles et løntillæg. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Ansøgere uden en pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse inden for de første 4 ansættelses år. Denne påbegyndes typisk et år efter ansættelsen.
Tiltrædelse:
Så hurtigt som muligt, eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Morten Møller Jensen på mobil 6198 7366 eller på mail mmj@aarhustech.dk
Vi forventer at indkalde kandidater til samtale, i en løbende proces.
Ansøgningsfrist:
15. december 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AARHUS TECH, Halmstadgade, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939735