BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at medvirke til at styrke den faglige og personalemæssige ledelse på tværs af plejehjemmene i Aarhus Kommune?
Aarhus Kommune er landets 2. største kommune. Her går vi forrest de store velfærdsområder, og i Ældre og Omsorg arbejder vi hver dag med at skabe meningsfulde liv sammen med og for beboerne på de aarhusianske plejehjem. Ældre og Omsorg er en del af magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg. I Ældre og Omsorg har vi sammen ansvaret for driften og udviklingen af kommunens 50 plejehjem. Forvaltningen er inddelt i fire distrikter, hvert ledet af en plejehjemschef. Viceplejehjemschefen indgår i et tæt samarbejde med de fire plejehjemschefer, forvaltningschefen, administrationschefen og stabschefen.
Vi søger en viceplejehjemschef med indgående viden om og kendskab til både MSO og Ældre og Omsorg. Din viden skal du bruge til at understøtte et smidigt samarbejde mellem borgerne, forstanderne, pårørende og chefer for at styrke organisationen. Du arbejder løbende med at understøtte effektiv planlægning og drift på tværs af Ældre og Omsorg, og knyttes i perioder tæt til plejehjem, hvor der er brug for ekstra ledelsesmæssig understøttelse ift. håndtering af driftsopgaver og/eller vanskelige situationer,
Det kunne f.eks. være opgaver i forhold til kultur og trivsel, genopretning af økonomi eller etablering af gode rutiner i forhold til vagtplanlægning. Herudover vil du få ansvaret for specifikke udviklingsopgaver og tværgående samarbejde på tværs af MSO. Du får på den måde et vigtigt ansvar og en unik rolle som kulturbærer i Ældre og Omsorg
Vi lægger vægt på, at du:
- Sætter borgeren i centrum
- Har en sundhedsfaglig baggrund
- Har indgående kendskab til MSO og meget gerne erfaring med drift af plejehjem
- Er talknuser og dataelsker
- Skaber gode relationer og følgeskab
- Arbejder aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø
- Reflekterer over egen praksis og har en ledelsesstil der udvikler og skaber refleksioner hos medarbejdere, ledere og øvrige samarbejdspartnere
- Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger, også når det er svært
- Kan oversætte og implementere Sundhed og Omsorgs strategi de 5 ledetråde i Ældre og Omsorg.
- Har stærke kommunikative og relationelle evner, så borgere, pårørende og kollegaer oplever at blive set og hørt
- Er positivt indstillet og giver noget af dig selv ved at åben, engageret og handlekraftig i det tætte ledelsessamarbejde.
Om stillingen
Viceplejehjemschefen er en del af Staben Ældre og Omsorg og du vil få reference til stabschefen. Staben består udover viceplejehjemschefen af tre teams: konsulentteamet, kvalitetsudviklerteamet og oplevelsesteamet. Vi løser opgaver på tværs af alle kommunens plejehjem - både helt tæt på dagligdagen på plejehjemmene men også i det strategiske politiske rum – alle med fokus på at udvikle plejehjemmene. Din fornemmeste opgave er i samarbejde med chefer, ledere og medarbejdere at understøtte udvikling af den faglige kvalitet, høj borgertilfredshed og en effektiv drift.
Som vicehjemmeplejechef vil du indgå i et tæt samarbejde med forvaltningschefen og de fire plejehjemschefer.
Ældre og Omsorg i Aarhus Kommune arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer omkring beboerne på plejehjemmene. At flytte på plejehjem er en ny begyndelse i beboernes liv, og vi glædes hver dag over de mange erfaringer og livshistorier, som vores beboere præger kulturen og hverdagen på plejehjemmene med. Vi er nysgerrige på det enkelte menneske, på det levede liv og på de relationer, som er vigtige for den enkelte beboer. Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering og omsorg, kompetenceudvikling, samt løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
Prioriterede indsatser i Ældre og Omsorg er: Personcentreret omsorg, frisættelse, velfærdsteknologi, den gode indflytning og trivsel og arbejdsmiljø.
Ældre og Omsorgs ledelse består af én forvaltningschef, fire plejehjemschefer med ansvar for plejehjemmene i hvert sit distrikt, kommende vicehjemmeplejechef, en stabschef og en administrationschef.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juli 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomsten for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v. eller Overenskomsten for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet m.v., samt den forhåndsaftale Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, har indgået med DSR-lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA-Århus.
Endelig lønfastsættelse sker efter aftale med den aftaleberettigede faglige organisation på baggrund af ansøgerens kvalifikationer
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt stabschef Tina Storm på tinsto@aarhus.dk eller mobil 23712066
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 16. maj 2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22. maj 2024 og den 27. maj 2024.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af yllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041743