BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med mennesker, herunder varetage opgaver hos borgere med komplicerede problemstillinger, efter erhvervet hjerneskade, og hvor hverdagen er præget af uforudsigelighed? Så er det dig, vi søger!
Dine arbejdsopgaver er at indgå i alle daglige ADL opgaver ved borgeren, med fokus på, at sikre vedligeholdelse af borgerens kommunikative, kognitive, samt fysiske funktionsniveau.
Den faglige retning i praksis sættes ved, at arbejde målrettet og kontinuerligt med indsatsformål, mål og delmål, ud fra borgerens §141 bestilling fra kommunen. Endvidere er en stor del af arbejdet omkring borgeren, at støtte og involvere de pårørende, samt støtte den enkelt borger til deltagelse i intern eller ekstern aktivitets- og samværstilbud.
Derfor skal du vælge os, som din kommende arbejdsplads, vi tilbyder et grundig faglig introprogram, hvor du bl.a. får viden om Specialområde Hjerneskade, målgruppen, skriftlighed samt arbejdsmiljø og sikkerhed.
Du vil kontinuerligt modtage faglig vejledning, samt supervision, via interne konsulenter i Faglig Udvikling. Endvidere er der mulighed for personlig og faglig udvikling via intern uddannelsesplan – fx Fagpilot og relevante temadage, som planlægges af Faglig Udvikling
Du vil blive en del af et stærkt og fagligt kompetent team med trofaste og positive kolleger, et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling. Vi er en spændende arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus. Dine nærmeste kolleger vil være Sosu- assistenter, pædagoger, ergoterapeuter, en sygeplejerske og en fysioterapeut.
Din profil
Vi ønsker, at vores nye kollega:
- Om du er nyuddannet eller har erfaring spiller ingen rolle. Så længe du er åben for udvikling, skal vi nok klæde dig på til opgaven.
- Er fagligt velfunderet, og trives med at arbejde i komplekse borgerforløb med mange forskellige samarbejdspartnere.
- Du er bevidst om, hvad det gode samarbejde er – både internt og eksternt.
- Er god til at koordinere, strukturere og prioritere tid og opgaver.
- Kan holde overblik i pressede situationer.
- Trives med at arbejde selvstændigt, også når tempoet er højt og der er mange bolde i luften.
- Har flair for at få borgerens ressourcer i spil.
Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. Området består af seks døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og flere dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse.
Specialområde Hjerneskade blev etableret i januar 2013 i forbindelse med en omstrukturering af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland til otte specialområder. Specialområde Hjerneskade er i dag et fagligt stærkt specialområde, der yder en højt specialiseret indsats på området.
Høskoven består af 4 afdelinger – 3 boenheder med i alt plads til 29 borgere, samt et aktivitets- og samværstilbud. Boenhederne yder støtte til borgerne i eget hjem under §83-87 i almen plejebolig (almenboliglovens §5, stk. 2/§105).
Boenhederne er baseret på et tværfagligt, neuropædagogisk miljø, hvor medarbejdergruppen primært omfatter pædagoger, social-og sundhedsassistenter, samt fysio- og ergoterapeuter.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer/uge, med arbejdstid i både dagvagt og aftenvagt. Timetallet kan tilpasses efter ønske.
Tiltrædelse 1. maj, eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist løbende og senest mandag den 25. marts 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Ved eventuelle spørgsmål kontaktes : Afdelingsleder Susanne Levann tlf. 24692789 eller mail: susanne.levann@social.rm.dk
Du kan læse mere om Høskoven og Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk.
På grund af spareinitiativer har berørte medarbejdere i Region Midtjylland fortrinsret til samtale ved ledige stillinger: Det betyder
- at medarbejdere fra eget HMU område, som er i omplacering, har fortrinsret til samtale.
- at medarbejdere fra andet HMU område, der er i omplacering har sekundær fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Damagervej, 26, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012174