Natten til mandag kl. 02.24 rykkede en patrulje fra Østjyllands Politi ud til en lejlighed i Viby J efter anmeldelser om uro og råb på adressen. Ved ankomsten åbnede den 29-årige mand, der bor på adressen, døren, men han var meget utilfreds med politiets tilstedeværelse og nægtede betjentene adgang til lejligheden. Situationen eskalerede, da manden forsøgte at skubbe en betjent i brystet, hvilket førte til hans anholdelse og sigtelse for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.
Kort efter kom en 26-årig kvinde løbende ud fra lejligheden i et forsøg på at få manden fri. Hun råbte af betjentene og slog en af dem i ansigtet. Kvinden blev derefter anholdt, fik håndjern på, og blev sigtet for vold mod polititjenestemand samt for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.