Underviser inden for bæredygtighed og grøn omstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Erhvervsakademi Aarhus søger en ny kollega til undervisning på vores kurser og efter-/videreuddannelser indenfor virksomhedernes grønne omstilling og bæredygtighed. Jobstart er 1. marts. De uddannelser og kurser, du skal undervise på, er både på akademi- og diplomniveau. Det omfatter for eksempel undervisning i områderne:


  • Udvikling af fremtidens bæredygtige løsninger
  • Bæredygtige forretningsmodeller
  • Cirkulær økonomi
  • Klimaindsatser
  • Livscyklusanalyser
  • ESG
  • Dokumentation og certificeringer af virksomhedernes bæredygtige indsatser

Du kommer til at indgå i et udviklingsorienteret team af professionelle kolleger, der både arbejder selvstændigt og inspirerer hinanden i et lærende fællesskab, baseret på tillid og med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Dine arbejdsopgaver
Jobbet består primært i undervisning på kurser og efter-/videreuddannelser på akademiet, samt undervisningsopgaver for virksomheder. Du er selv med til at videreudvikle dit undervisningsmateriale i samarbejde med faggruppen. Du skal desuden medvirke til pleje af eksisterende kunder og i samarbejde med vores markedsafdeling styrke relationer f.eks. ved virksomhedsbesøg.

Kvalifikationer
Din viden og erhvervserfaring inden for bæredygtighed er solid, og din teoretiske baggrund er en eksamen på kandidatniveau med økonomisk baggrund. Du evner at transformere din viden til relevante undervisnings- og udviklingsforløb. Det vil derfor være en fordel, at du har erfaring med undervisning, også gerne på engelsk.
Derudover er erfaring med kundekontakt, arbejde i netværk og projektledelse gode afsæt til jobbet. Du har gennemslagskraft i undervisningssituationen, men forstår samtidig at sætte kursisterne og de studerende i centrum, idet vores undervisnings- og udviklingsaktiviteter er meget deltager- og procesorienterede.

Ansættelse
Jobbet er på fuld tid. Du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen vil der være knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og der vil være mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Peter Ladefoged på tlf. 7228 6185.

Første samtalerunde planlægges til 8. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd , 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951949

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet