BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Da vores dygtige ergoterapeut har søgt andre veje, søger vi en faglig velfunderet ergoterapeut, som sammen med os kan skabe sammenhæng i de rehabiliterende indsatser og tryghed i vores borgeres forløb i hjemmeplejen Viby.
Målgruppe og opgaver
Vores borgere er en bredt sammensat gruppe hvad angår behov for pleje og praktisk hjælp, alder, etnicitet og sygdomsbillede.
Som ergoterapeut kommer du til at gøre en afgørende forskel for vores borgere indenfor rehabilitering og forebyggelse af funktionsfald. Ud over vurdering og træning har du som opgave at fungere som forløbsansvarlig hos borgere med komplekse problemstillinger og sikre sammenhængen og det næste skridt i borgers forløb.
Vi arbejder ud fra en holistisk tankegang og inddrager borger og pårørende så meget som muligt i indsatserne.
Teamet:
Teamet består foruden ufaglærte medarbejdere, sosu-hjælpere og sosu-assistenter af en fysioterapeut og to sygeplejersker, en ressourcekoordinator og en daglig planlægger. Vi har derudover en kompetenceudviklende fysioterapeut og en sygeplejerske ansat til at understøtte faglig udvikling i de tværfaglige processer. Vi har et tæt samarbejde med Sundhedsenheden, som vi deler hus med.
Hos os bliver du en del af en engageret personalegruppe, som har fokus på det gode borgerforløb, høj faglighed og på at løse opgaverne hos borgerne gennem sparring og fælles hjælp.
Vi lægger vægt på at dele viden og lære af og med hinanden – og alle fag i teamet arbejder tæt sammen bl.a. i faste borgerkonferencer to gange ugentligt og faglige sparringsmøder.
Teamet er godt sammentømret og er kendetegnet af en høj arbejdsmoral og god energi – og af, at vi holder af vores borgere.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt
Kandidatens profil:
Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:
- Du er uddannet ergoterapeut og brænder for målgruppen
- Du er faglig velfunderet indenfor rehabilitering, ADL vurdering / træning og hjælpemidler
- Du har interesse i - og understøtter brugen af teknologi
- Du har et godt kendskab til kognitive test og kan omsætte resultater til gavn for borger.
- Du arbejder struktureret og selvstændigt
- Du skaber sammenhæng i borgers forløb og inddrage og opsøge relevante samarbejdspartnere.
- Du inddrager pårørende hvor det er muligt.
- Du er bevidst om din egen fagidentitet og kan bidrage med den ergoterapeutiske faglighed i det tværfaglige samarbejde
- Du har interesse i og gerne erfaring med dysfagi
- Du deler gerne af din viden og er nysgerrig på andres
- Du er reflekterende, vedholdende og tålmodighed i din tilgang overfor både borgere, pårørende og kolleger.
- Du har gode samarbejdsevner og ved, at de bedste resultater skabes ved fælles indsats.
- Du har en høj arbejdsmoral, en god indre drivkraft og et godt humør
- Det er en fordel hvis du har erfaring med eller kendskab til Cura
- Du deler vores værdier om at arbejde med troværdighed, respekt og engagement.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i udvikling fagligt med fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Gode kolleger
- God introduktion til opgaver
- Opgaver indenfor både somatik og psykiatri
- Ugentlige tværfaglige konferencer også med aftenvagterne.
- Løbende faglig sparring
- Fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Gode rummelige og lyse lokaler
- Fast (egen) PC arbejdsplads, tablet og telefon.
- Relevante kurser og sidemandsoplæring så du bliver klædt på til opgaverne
- Synlig ledelse og en åben dør
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt d. 01.07.24 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Helen Vibelund på tlf.: 41855677 eller mail hepv@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 23.05.2024.
Ansættelsessamtaler finder sted: tirsdag d. 27.05.24 i tidsrummet kl. 9.00 – 11.30.
Sted: Kongsgårdsvej 6, Viby J
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041502