Onsdag morgen omkring kl. 06.41 blev en parkeret bil på Christian X's Vej i Viby J påkørt, da en 20-årig mandlig bilist, der kørte i sydgående retning, mistede kontrollen over sit køretøj. Årsagen til påkørslen er endnu uvis.
Den 20-årige bilist ramte også en modkørende 50-årig kvindelig bilist, der kørte i nordgående retning. Heldigvis kom ingen personer umiddelbart til skade ved uheldet, men der skete materielle skader på de tre involverede køretøjer.
Den unge mand blev sigtet for ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.
Kilde: Østjyllands Politi