Sygeplejerske søges til spændende barselsvikariat på Rosenvang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vores sygeplejerske Amalie savner en monofaglig kollega, mens hendes kollega er på barsel.  

Så hvis du har lyst til - sammen med Amalie og alle vores øvrige mono-/ og tværfaglige kollegaer - at tage del i husets stjernestunder, udfordringer; udvikling; faglighed: mono og tværfaglige kollegaskaber og gode humør i en hverdag, som er berigende og aldrig kedelig eller forudsigelig – så skal du søge stillingen som sygeplejerske på Rosenvang. 
Aktuelt er stillingen et barselsvikariat, men der er mulighed for fastansættelse.    

Stillingen er primært i dagvagt – dog kan aften-/ senvagter forekomme, hvor det giver mening.  

Der er pt weekendvagt svarende til ca. hver 4-7. weekend. 
Hver 7. weekend har Rosenvang ansvaret for det sygeplejefaglige beredskab på Områdets øvrige 6 plejehjem. Der stilles bil og vagttlf til rådighed. 

Der afholdes netværksmøder for alle sygeplejersker i Området ca. hver mdr.  

Din profil:

Vi søger en uddannet sygeplejerske, som besidder flere af følgende kompetencer:  

  • Du kan lide at komme tæt på borgeren og du ved, at netop du med din viden og personlighed kan gøre en forskel i det enkelte borgerforløb.
  • Du oplever det naturligt at samarbejde, uddelegere, vejlede og sparre med assistenter, hjælpere og diverse elever samt mono – og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Du har evne og vilje til at agere i en foranderlig hverdag, kan prioritere i opgaverne og kan tage ansvar.
  • Du har lyst til at være rollemodel og til at have det sygeplejefaglige medansvar.
  • Du har empati og forståelse for andre menneskers ressourcer og begrænsninger og kan handle sundhedsfagligt forsvarligt med borger i centrum og i tæt samarbejde med borgers netværk.
  • Du besidder en positiv energi; du er rolig; du har en naturlig interesse for andre mennesker og ikke mindst, så er du et godt menneske.
  • Du har naturligvis andre gode personlige- og professionelle kvaliteter og kompetencer, som vi ikke har nævnt, og som vi glæder os til at høre om og ikke mindst at opleve.  

Derfor skal du vælge os:

Du skal vælge os, fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, der er fyldt med skønne beboere, skønne personaler, samarbejdspartnere og en god stemning.  

Vi er gode til de faglige snakke og villige til at lytte- og til at lære af hinanden. Vi elsker de daglige stjernestunder med beboerne, men nyder også det gode grin med kollegaer.  

Du skal vælge os, fordi du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet her på Rosenvang. Du vil stifte bekendtskab med mange mono- og tværfaglige samarbejdspartnere såvel internt som eksternt - vi har bla et rigtig godt samarbejde med vores egen huslæge, Akutteamet; områdets øvrige sygeplejersker m.fl.  

Vi har fokus på de gode relationer; den gode indflytning; det gode hverdagsliv; Det gode arbejdsmiljø; forebyggelige indlæggelser og meget mere, som du bliver en vigtig del af.   

I efteråret 2024 er det blevet Rosenvangs tur til at sende alle personaler afsted på 3 dages uddannelse i Personcentreret Omsorg. Dette er en prioriteret indsats for alle personaler i MSO.  

Vi arbejder med velfærdsteknologier og vi har døgnrytmebelysning i alle fælleslokaler og gangarealer. 

Vores dokumentation foregår i Cura og vi arbejder efter Forløbsmodellen. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Vikariatet går til 31. august 2025 med mulighed for forlængelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karin Jørgensen på telefon +4551576977.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 15-09-2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest 16. september 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rosenvangs Allé 76, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098291

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet