Sygeplejerske søges til fast stilling ved Plejehjemmet Søholm

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Som sygeplejerske på Søholm, ville du skulle udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje inden for det geriatriske felt. Man har et forebyggende og sundhedsfremmende blik med inddragelse af borgers ønsker. Du skal kunne skabe et overblik og være klar til at rykke helt tæt på borgerne. Du skal kunne udrede borgerne ud fra sygeplejeprocessen og identificere aktuelle og potentielle problemstillinger. Vi har et godt samarbejde med huslægerne Marselislægerne som kommer på Søholm to gange om ugen. 

Du vil sammen med din sygeplejerske kollega have en væsentlig rolle i at sikre den sygeplejefaglige kvalitet og hjælpe til kompetenceudvikling af personalet. Du vil skulle tage teten på at koordinere pleje og behandlinger med eksterne samarbejdspartnere på tværs af kommunen.

Vi anvender dokumentationsværktøjet Cura.

Vi søger en sygeplejerske hvis hjerte banker for den geriatriske borger. Det er vigtigt, at du kan se dig sig selv som en del af et tværfagligt team og at du ønsker at løse opgaver i fællesskab, med fokus på kvalitet og borgersikkerhed. Vi er et team og ingen i teamet kan undværes. Vi har holdånd og går på arbejde, fordi vi har en forpligtelse og lyst til at gøre en forskel for vores borgere. Du ser dig selv som en naturlig mødeleder til morgen- og triageringsmøder.

Du er en del af distrikt syd: I weekender og helligdage dækkes ind som samlet distrikt, hvor du sammen med en anden sygeplejerske dækker på de 13 plejehjem i distrikt syd. Søholm dækker 9 weekender om året dvs. 4,5 weekend pr. sygeplejerske på Søholm pr år.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. 

Din profil:

  • Du kan skabe overblik over egne opgaver og bevare roen ved uforudsete opgaver
  • Du skal have lyst til det tværfaglige samarbejde med beboere og pårørende og byde ind i fællesskabet med netop din faglighed.
  • Du har lyst til at vi løfter i flok.
  • Erfaring med dokumentationsværktøjet cura
  • Erfaring med mennesker med demens
  • Du har lyst og evner til at arbejde målrettet på kvalitetsudvikling og kompetenceløft af assistenter og hjælpere.
  • Optaget af at formidle, koordinere og videredelegere til faggrupper med anden faglig baggrund.
  • Trives med kompleksitet i samarbejdsrelationer og de mangeartede behov som geriatriske borgere kan have
  • I stand til at bevare dit menneskelige og faglige overblik over for borgere og pårørende, der er i svære og uafklarede livssituationer.
  • Konstruktiv, analytisk og systematisk i din tilgang til problemer og i din dokumentation.
  • Du er nysgerrig på at lære og er opsøgende på opgaven




Derfor skal du vælge os:

  • Du arbejder tæt sammen i et team med blandt andre Sosu-assistenter, Sosu-hjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og 2 andre sygeplejersker
  • Du får indflydelse på at udvikle din egen - og bidrager til andres faglige praksis.
  • Faglig kompetence, engagement, kvalitet og tværfagligt samarbejde er nøgleord
  • Der er mulighed for sparring og erfaringsudveksling i et tværfagligt team
  • Arbejdsmiljø og trivsel er i fokus og du betragtes som en vigtig medspiller.
  • Der er en høj grad af frihed under ansvar og sygeplejefaglig sparring med andre sygeplejersker



Om afdelingen:
Søholm er et velfungerende plejehjem, som ligger i naturskønneomgivelser med skov og tæt på Brabrand søen. Vi går imod en Eden alternative registrering i 2024 

Eden Alternative© filosofien https://www.edendenmark.dk/ ,De store lyse og brede gangarealer rummer 52 lejligheder fordelt på 2 etager. Du vil skulle være sygeplejerske på den ene af de to etager. To gårdhaver der ligger op ad spise- og dagligstuerne, medvirker til en idyllisk stemning og skaber sindsro. Vi er et hus, der tænker kreativt og arbejder for at yde det bedste for vores borgere med hensyn til deres individuelle ønsker. Vi går efter de gode relationer som middel til dagligt at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

På Søholm er der et tværfagligt team af ca. 54 fastansatte medarbejdere, som består af omsorgsmedarbejdere, ufaglærte, rengøringsassistenter. social- og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter, fysio- og ergoterapeuter. 

Visionen for Søholm er at vi er sammen med borgerne og ser deres familier som en ressource og vigtig samarbejdspartner. Vi vægter at borgerne kan føle sig hjemme og leve et liv, fyldt med gode oplevelser og høj livskvalitet. Søholm skal være et rart og imødekommende sted at færdes og en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har arbejdsglæde.
 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juni 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale.


Hvis du vil vide mere:
Er du velkommen til at kontakte Forstander Ronni Laulund mail: rofl@aarhus.dk 

Vi har altid kaffe på kanden og klar på en rundvisning.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 25. marts 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 2. april 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Bispevej 70, Stavtrup, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008922

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet