BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sundhedsfremme- og forebyggelseschef til distrikt Nord.
I Aarhus skal alle have lige muligheder for at trives og leve det liv, vi hver især allerhelst vil, og med friheden til at være aktivt deltagende uanset hvilke forudsætninger vi har. Derfor arbejder vi i magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg massivt med sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og efterbyggelse.
Til at være en del af dette arbejde søger vi en sundhedsfremme- og forebyggelseschef, der kan drive og understøtte processer, der skaber fremdrift, tør sætte retning med en motiverende tilgang og hjælpe med at vurdere og evaluere hvilke indsatser og muligheder, der skaber størst værdi for borgerne. En chef, der trives i en omskiftelig hverdag i spændingsfeltet mellem drift og sundhedspolitiske dagsordner.
Hos os får du lov til at indgå i mange arbejdsfællesskaber på tværs af sundhedsområdet både tværmagistratsligt og tværsektorielt, og du vil sammen med ledere og medarbejdere drive et sundhedsområde i rivende udvikling.
Sundhedsfremme og forebyggelseschef i distrikt Nord
Som sundhedsfremme- og forebyggelseschef i distrikt Nord får du ansvaret for distriktets sundhedsenheder, folkehuse samt de tværgående enheder Akutteamet, Natsygeplejen, Vikærgården og Rehabiliteringshøjskolen. Her skal du med et borgerrettet fokus udfolde dit nærværende lederskab i tæt samarbejde med dine ledere og medarbejdere.
En af de første opgaver bliver sammen med sundhedschefen at sætte strukturen for den fremadrettede ledelse i distriktet. Det gælder både sundhedsenhederne og de tværgående enheder Akutteamet, Natsygeplejen, Vikærgården og Rehabiliteringshøjskolen, hvor der i øjeblikket er konstitueret en vicechef udlånt fra en af Sundhed og Omsorgs andre afdelinger.
Sammen med lederne og medarbejderne i distriktet former I fremtidens løsninger inden for pleje, rehabilitering og træning, og med din ledelseserfaring, nysgerrighed og mod er du en vigtig brik i at øge sundheden og livskvaliteten for borgerne. Det lykkes vi med, fordi vi samarbejder med borgerne, bygger sundhedsfællesskaber sammen med frivillige og foreninger og går forrest i samarbejdet med partnerne i det nære sundhedsvæsen. Samtidig arbejder vi for at optimere sundheden for medarbejderne.
Som sundhedsfremme- og forebyggelseschef har du ansvaret for borgersikkerheden, en effektiv drift og bæredygtig økonomi, faglighed og kvalitet i distriktet.
Du bliver en del af chefgruppen
Du vil indgå i en chefgruppe under sundhedschefen. Chefgruppen er Sundhed og Forebyggelses øverste ledelse. Her får du et tæt samarbejde med de to øvrige sundhedsfremme- og forebyggelseschefer med hver sit distrikt samt lederen af det tværsektorielle sekretariat og stabschefen for sundhedsstaben. Du vil også have et tæt samarbejde med medarbejderne i sundhedsstaben.
Vi vægter de tværgående opgaver i Sundhed og Omsorg højt, og du får derfor også et tæt samarbejde med de to chefer i forvaltningerne Pleje og Rehabilitering og Ældre og Omsorg i distrikt Nord.
Derudover vil du have et tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger og den øvrige kontorchefkreds i Sundhed og Omsorg for at sikre en stærk sammenhængkraft i opgaveløsningen.
Din chef er sundhedschef for Sundhed og Forebyggelse, Otto Ohrt. Du vil have et tæt samspil med sundhedschefen, hvor du har stor forståelse for at bygge bro mellem de politiske beslutningsprocesser, så vi fagligt understøtter strategien og de tværgående, prioriterede indsatser. Otto skriver bl.a. i sit personlige ledelsesgrundlag: Jeg kræver både af mig selv, mine chefer, ledere og medarbejdere, at vi aktivt forsøger at forstå andres drømme og målsætninger. Det er først, når man gør det, at man for alvor kan se, hvilke muligheder en invitation til samarbejde også kan give for ens egne drømme og målsætninger.
Kandidatens profil
Vi lægger vægt på at du har:
Faglige kompetencer:
- Har erfaring med ledelse af ledere og er tryg i at slippe dine ledere og medarbejdere fri i deres arbejde.
- Har en sundhedsfaglig baggrund eller indgående erfaring med området.
- Efteruddannelse inden for ledelse.
- Formår at omsætte og implementere politiske strategier sammen med ledere og medarbejdere.
- Er en dygtig strateg, der kan samarbejde på tværs af organisationen og med andre sektorer med fokus på tværfaglig rehabilitering.
- Har erfaring med at arbejde i en kommunal kontekst eller lignende og trives ved at arbejde i en politisk styret organisation.
- Har økonomisk indsigt og kan sikre en effektiv drift og bæredygtig økonomi.
Personlige kompetencer:
- Udviser generøsitet og er villig til at give noget af dig selv.
- Udviser mod og nysgerrighed.
- Er selvreflekterende.
- Både er en igangsætter og afslutter af processer.
- Kan se dig ind i vores ledetråde og omsætte strategien og værdierne i dem til indsatsen for borgerne og din ledelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juni 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Overenskomsten for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion m.v., samt den forhåndsaftale Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, har indgået med DSR-lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA-Århus.
Lønnen udgør pt. jfr. Forhåndsaftale kr. 839.710 årligt excl. pension.
Endelig lønfastsættelse sker efter aftale med den aftaleberettigede faglige organisation på baggrund af ansøgerens kvalifikationer
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Sundhedschef i Sundhed og Omsorg, Otto Ohrt på tlf. 6020-6554 eller mail oto@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 5. april 2024.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Den 10. eller 11. april 2024.
2. samtalerunde
Den 12. april 2024.
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af yllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013815