BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig et studiejob, hvor du arbejder med faglige opgaver, der gør en forskel og giver mening?
Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper til Kvalitetsafdelingen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. I MSO arbejder vi med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vi søger en studentermedhjælper fra d. 1.1.2024 eller snarest herefter, som har lyst til at være en del af udarbejdelsen af data og læring i ny form, med udgangspunkt i udviklings- og forbedringsindsatser. Dette blandt andet indenfor arbejdet med at forebygge utilsigtede hændelser samt tilsynsområdet - statslige samt kommunale tilsyn.
Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med administrative arbejdsopgaver indenfor bl.a. vedligeholdelse af vores interne Intranet, forenklet rapporteringspraksis og udarbejdelse af datavisualiseringer. Yderligere vil du kunne komme til at arbejde med video- og grafisk produktion, kommunikation og øvrige kreative processer. Du vil i stillingen få rig mulighed for at bidrage med ideudvikling af teknologiske løsninger, som skal understøtte et smidigt og brugervenligt rapporteringssystem.
Kandidatens profil:
Vi søger en studentermedhjælper, som har sans for at tænke i kreative digitale løsninger, kan bidrage med struktur og overblik og som ikke er bange for at kaste sig ud i ukendte og innovative arbejdsopgaver. Dine opgaver vil bl.a. indeholde
- Vedligeholdelse af vores Interne Intranet og SharePoint
- Opsætning af seriediagrammer i Excel og R
- Udarbejdelse af spørgeskema i SurveyXact samt tilhørende analyse af indsamlet data
- Samarbejde med kommunens UTH-risikomanager og -sagsbehandlere i forhold til at opsætte datarapporter til direktion, ledere og medarbejdere
- Assistance på afdelingens forskelligartede projekter
- Diverse administrative og supporterende arbejdsopgaver
- Deltage i relevante mødefora som referent
- Udarbejde, kommunikations-, video- og grafisk materiale
Du er:
- Studerende på en relevant uddannelse, f.eks. folkesundhedsvidenskab, statskundskab, antropologi, Informationsvidenskab, sociologi.
- Kendskab til Excel og programmets tabel/diagramfunktioner
- Kendskab til basale programmeringsfærdigheder eller er villig til at lære og udvikle dig i dette
- Innovativ og kreativt tænkende
- God til at arbejde systamtisk og struktureret og følge en plan, herunder at overholde deadlines
- God til at have mange bolde i luften, ansvarsbevidst, initiativrig og kan arbejde selvstændigt
- Udadvendt og har mod på selvstændigt at kontakte forskellige medarbejdere på tværs af kommunen
- Er glad for at arbejde praksisnært
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af et team på ca. 14 medarbejdere med et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor der er højt til loftet og plads til kreativitet og idéudvikling.
Med jobbet får du konkrete erfaringer med sundhedsarbejde i praksis i en politisk styret organisation. Din ansættelse giver dig samtidig mulighed for at omsætte dine kompetencer til praksis, hvor vi har fokus på at understøtte din faglige udvikling og sikre, at du får et godt udbytte ud af ansættelsen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst
Ugentligt timetal: 15 timer ugentligt
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stabsleder Kirsten H. Obling kob@aarhus.dk
Ansøgning:
Send en kort ansøgning, hvor du nævner evt. erfaringer fra lignende opgaver.
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på linket nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 3.12.23. Vi forventer at holde samtaler d. 7.12.23.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941717