Studentermedhjælper til det administrative team i Pædagogik, Undervisning og Fritid, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Studentermedhjælper til det administrative team i Pædagogik, Undervisning og Fritid, Aarhus Kommune

Er du interesseret i offentlig administration? Kan du arbejde selvstændigt, få en masse fra hånden og samtidig være grundig i din løsning af opgaverne? Er du frisk på at varetage en bred vifte af opgaver som f.eks.  webredigering og lettere sagsbehandling? Så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter. 

Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF) søger snarest muligt en studentermedhjælper til at indgå i vores administrative team. Den ugentlige arbejdstid vil være ca. 8 timer.

PUF er en central afdeling i Børn og Unge, hvor vi leverer faglig understøttelse og sparring af høj kvalitet til dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Afdelingen bidrager også til faglige udviklingsprojekter og udfører ledelsesmæssig understøttelse samt politisk betjening inden for de pædagogiske fagområder. Afdelingens administrative team består af 5 specialister og 1 kontorelev.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver bliver tilpasset løbende i forhold til afdelingens aktuelle arbejdsopgaver, dit studie og eksamensperioder, og vil bl.a. omfatte:

  • Lettere sagsbehandling 
  • Indtastning af oplysninger i vores elevadministrationssystem
  • Sagsoprettelse og journalisering i vores journaliseringssystem
  • Redigering af intrasider og kursuswebsider
  • Ad hoc understøttelse af ledere, konsulenter og opgaver
  • Praktisk hjælp på kontoret og i køkkenet, herunder vedligehold af vores kaffemaskine.

Om dig

  • Du er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. administrationsbachelor, uddannelsesvidenskab eller en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Du er grundig og har sans for detaljer
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Du afslutter dine opgaver til tiden og følger op på løse ender
  • Du har mod på nye opgaver og er indstillet på at varetage forskelligartede opgaver
  • Du har et godt og smittende humør, også når det går stærkt.

Vi tilbyder:

  • Selvstændige arbejdsopgaver
  • Indsigt i og erfaring inden for offentlig administration 
  • Fleksible arbejdstider
  • Gode kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø med tillid, en uhøjtidelig tone og kage om torsdagen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en midlertidig stilling af et års varighed med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet vil være Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. 

Ansøgningsfrist den 22. marts 2024 online via nedenstående link 'Søg job'. Ansøgninger vurderes løbende.

Hvis du vil vide mere: 
Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Hans Sloth Kristoffersen på tlf. 29 20 99 39 eller hskr@aarhus.dk, eller specialist Maria Schjødt Lykke Nielsen på tlf. 89 40 37 43 eller mspe@aarhus.dk  


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 22-03-2024

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet