BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med mennesker, herunder varetage opgaver hos borgere med komplicerede problemstillinger, efter erhvervet hjerneskade, og hvor hverdagen er præget af uforudsigelighed? Så er det dig, vi søger!
Dine arbejdsopgaver er, at indgå i alle daglige ADL opgaver ved borgeren, med fokus på, at sikre vedligeholdelse af borgerens kommunikative, kognitive, fysiske funktionsniveau, samt at have overblik over borgerenes sundhedsfaglige tilstand og den ordinerede behandling.
Den faglige retning i praksis sættes ved, at arbejde målrettet og kontinuerligt med indsatsformål, mål og delmål, ud fra borgerens §141 bestilling fra kommunen. Endvidere er en stor del af arbejdet omkring borgeren, at støtte og involvere de pårørende, samt støtte den enkelt borger til deltagelse i intern eller ekstern aktivitets- og samværstilbud.
Varetage medicinhåndtering, herunder dispensering og administrering, kontakt til læge og specifikke sygeplejefaglige opgaver. Hvilket der gives god introduktion til. Ydereligere at varetage oplæring af ikke sundhedsfaglige medarbejdere i sundhedsfaglige opgaver. Der tilbydes 1 ugentlig dag til skriftligt arbejde i form af opdatering af sundhedsmodul og opfølgning på sygeplejespecifikke opgaver og ikke mindst tage stor del i, at kvalitetssikre de sygeplejefaglige opgaver i tæt samarbejde med afdelingernes Sosu-assistenter og øvrigt personale.
Derfor skal du vælge os, som din kommende arbejdsplads, vi tilbyder et grundig faglig introprogram, hvor du bl.a. får viden om Specialområde Hjerneskade, målgruppen, skriftlighed samt arbejdsmiljø og sikkerhed.
Du vil kontinuerligt modtage faglig vejledning, samt supervision, via interne konsulenter i Faglig Udvikling. Endvidere er der mulighed for personlig og faglig udvikling via intern uddannelsesplan – fx Fagpilot og relevante temadage, som planlægges af Faglig Udvikling.
Du vil blive en del af et stærkt og fagligt kompetent team med trofaste og positive kolleger, et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling. Vi er en spændende arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus. Dine nærmeste kolleger vil være Sosu-assistenter, pædagoger, ergoterapeuter, en sygeplejerske og en fysioterapeut.
Din profil
Vi ønsker, at vores nye kollega:
- Om du er nyuddannet eller har erfaring spiller ingen rolle. Så længe du er åben for udvikling, skal vi nok klæde dig på til opgaven.
- Er fagligt velfunderet, og trives med at arbejde i komplekse borgerforløb med mange forskellige samarbejdspartnere.
- Du er bevidst om, hvad det gode samarbejde er – både internt og eksternt.
- Er god til at koordinere, strukturere og prioritere tid og opgaver.
- Kan holde overblik i pressede situationer.
- Trives med at arbejde selvstændigt, også når tempoet er højt og der er mange bolde i luften.
- Har flair for at få borgerens ressourcer i spil.
- Vægter pårørendesamarbejde højt.
Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. Området består af seks døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og flere dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse.
Specialområde Hjerneskade blev etableret i januar 2013 i forbindelse med en omstrukturering af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland til otte specialområder. Specialområde Hjerneskade er i dag et fagligt stærkt specialområde, der yder en højt specialiseret indsats på området.
Høskoven består af 4 afdelinger – 3 boenheder med i alt plads til 29 borgere, samt et aktivitets- og samværstilbud. Boenhederne yder støtte til borgerne i eget hjem under §83-87 i almen plejebolig (almenboliglovens §5, stk. 2/§105).
Boenhederne er baseret på et tværfagligt, neuropædagogisk miljø, hvor medarbejdergruppen primært omfatter pædagoger, social-og sundhedsassistenter, samt fysio- og ergoterapeuter.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer/uge, timetallet kan tilpasses efter ønske. Der vil være blandede dag- og aftenvagter, samt arbejde hver 3. weekend.
Tiltrædelse 1.februar 2024 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist løbende og senest den 23. januar 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Ved eventuelle spørgsmål kontaktes: Afdelingsleder Susanne Levann tlf. 24692789 eller mail: susanne.levann@social.rm.dk
Du kan læse mere om Høskoven og Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk.
På grund af spareinitiativer har berørte medarbejdere i Region Midtjylland fortrinsret til samtale ved ledige stillinger: Det betyder
- at medarbejdere fra eget HMU område, som er i omplacering, har fortrinsret til samtale.
- at medarbejdere fra andet HMU område, der er i omplacering har sekundær fortrinsret til samtale.
- at fortrinsret til lederstillinger kun gælder ledere på samme stillingsniveau.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Damagervej 26, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971796