SOSU-assistent eller SOSU-hjælper i aftenvagt, Pleje og Rehabilitering, Område Syd, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
I Pleje og Rehabilitering ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer. Pleje og Rehabilitering varetager primært pleje, praktisk hjælp, sygepleje, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode.

 

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikker i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. I Pleje og Rehabilitering vil der være særligt fokus på at vedligeholde borgers funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne. 
 

Borgerforløb i Pleje og Rehabilitering vil både omfatte komplicerede borgerforløb ift. terminale, kronikere og multisyge borgere samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver og til mindre plejeopgaver.

Vi arbejder i tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet. I de enkelte teams er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklingen sygeplejersker, ergo- eller fysioterapeuter. I vores team går vi op i, at du som medarbejder kan få stor indflydelse på udvikling i samarbejde med din leder og dine kollegaer. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkende område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvin af være i aftenvagt. 

 

Kandidatens profil:

Du skal være uddannet sosu- assistent eller sosu -hjælper.

Du er et menneske med lyst til at bruge dig selv og dine evner i samspil med andre.

Du har begge ben på jorden, og kan bede om hjælp der hvor det er nødvendigt.

Du skal have et godt humør og bidrage til det sociale og et positivt arbejdsmiljø.

Du skal have gennemslagskraft og overblik.

Du har lyst til at få en hverdag, som du selv er med til at forme.

Du er fagligt dygtig og engageret i dit arbejde.

Du er opsøgende på muligheder og søger at finde løsninger på de problemer du står i.

Du vægter samarbejde og god kommunikation med kollegaer højt. 

Du har fokus på at arbejde ud fra borgerens behov.

Du skal have kørekort 

 

Derfor skal du vælge os:

Vi er en relativt ny sammensat gruppe af aftenvagter fra 2 forskellige teams (Viby og Bøgeskovhus/Stavtrup). Vi er en god blanding af garvede hjælpere, nye hjælpere med frisk viden fra skolen samt en del faste ufaglærte, som vi selv har lært godt op til de opgaver vi udfører.

I vores team er der mange spændende arbejdsopgaver, og rig mulighed for at bygge på kompetencer. Vi gør meget ud af, at den enkelte medarbejder kan udvikle både faglige og personlige kompetencer.

I vores team har du selv mulighed for at være med til at forme dit arbejde, hvor kerneopgaven omkring borgeren skal danne rammen, men opgaveløsningen laves ud fra dem der kører ruterne og kender borgerne bedst.

Vælger du os, vil du få mulighed for stor frihed, høj grad af selvstændighed og ansvar. 

Du kan selv få indflydelse på, hvordan du ønsker at arbejde, f.eks. om du vil have fast hver 2. eller 3. weekend. 

 

Om afdelingen:

Vi er et team bestående af dagvagter, der kører i området Bøgeskovhus og Stavtrup samt et aftenvagtshold, der kører hos borgere i både Bøgeskovhus/Stavtrup og Viby. Dette giver særlige og spændende muligheder for at arbejde på tværs af teams.

Der kører ca 8 medarbejdere ud hver aften hos os, bestående af både en sosu-assistent, hjælpere og ufaglærte. Alle møder ind på samme lokation, spiser sammen og slutter vagten af sammen. 



Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1.2.2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 eller efter aftale.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Anne Kristensen på 23380169/kkan@aarhus.dlk eller viceleder Pernille Munck på 20551735/pemud@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 26.11.2023

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 5.12.2023

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skovlundgårdsvej 51, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941460

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet