BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af myndighedsarbejdet og, trives du med at sætte din faglighed i spil og gøre en forskel? Så er du måske en af vores nye kollegaer.
Vi søger med tiltrædelse pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter;
- En socialrådgiver til en fast stilling, da en rådgiver overgår til et projekt i dagafdelingen.
- To socialrådgivere til barselsvikariater henholdsvis;
- Et barselsvikariat frem til d. 31. juli 2024
- Et barselsvikariat frem til d. 30. april 2024 med forventelig forlængelse til foråret 2025.
Om jobbet:
I Rådgivning og visitation voksne - dagafdelingen er vi 19 rådgivere og en afdelingsleder, som hver dag har fokus på, hvordan vi bedst understøtter, at borgere med social udsathed, handicap eller psykiatriske diagnoser kan få et hverdagsliv til at hænge sammen i egen bolig. Vi visiterer til bostøtte, ledsagelse og dagtilbud (§§ 85, 97, 102, 103 og 104 jf. Serviceloven)
Dagafdelingen er organiseret i Rådgivning og Visitation Voksne, som er Aarhus Kommunes myndighedscenter for borgere i alderen 30-67 år. I centret varetager vi opgaver på tværs af udsatte-, psykiatri- og handicapområdet og bevilliger ydelser iht. Servicelovens voksenparagraffer. Vi er ca. 90 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, herunder socialrådgivere, administrative og sundhedsfaglige medarbejdere og vi er organiseret i 6 afdelinger med hver deres afdelingsleder.
Udover kerneopgaverne - visitation, udarbejdelse og opfølgning på handleplaner iht. SEL § 141 har vi en bred opgavepalette. Vi betjener vagttelefon, deltager som socialforvaltningens repræsentant i rehabiliteringsmøder, afholder netværksmøder med borgere og samarbejdspartnere og har et tæt samarbejde med vores udfører. Visitationen til bostøtte i eget hjem og opfølgningsmøder foregår både på centret og i borgers eget hjem.
Dagafdelingen har en stor kontaktflade og samarbejder blandt andet med Soras, Neuropædagogisk team, Center for Mestring, Regionspsykiatrien og frivillige organisationer. Ligesom vi samarbejder med Åben fleksibel rådgivning, som løfter forebyggende indsatser jf. Servicelovens § 82 og er en vigtig samarbejdspartner.
I Rådgivning og visitation voksne er der et tæt samarbejde mellem dagafdelingen og døgnafdelingen, som bevilliger kommunale boformer.
Din profil:
- Du er uddannet socialrådgiver med kendskab til servicelovens voksenbestemmelser.
- Du har erfaring med handicap, psykiatri og udsatte området og trives med at arbejde med disse målgrupper.
- Du er kommunikativ stærk i både skrift og tale.
- Du motiveres af at analysere borgernes støttebehov og omsætte disse til konkrete støttende initiativer ud fra et mindste indgrebsprincip.
- Du er dygtig til relationsarbejdet både ift. borgere og pårørende.
- Du ser det som din kerneopgave at understøtte borgerne til at mestre eget liv og leve en selvstændig tilværelse.
- Du er innovativ tænkende og forandringsparat.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab.
- En hverdag, der er omskiftelig og, hvor tempoet (og humøret) er højt.
- En arbejdsplads, hvor gensidig sparring og dialog prioriteres højt og, hvor vi har en fast aftale om supervision.
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage samt flextid.
- En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar.
- En grundig onboarding med fast tilknyttet mentor.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at rette henvendelse til konstitueret afdelingsleder for Dagafdelingen Mette Brønd Jensen på telefon 4185 7043.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er mandag d. 19. februar 2024.
Samtalerne forventes afholdt i uge 8.
Tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest derefter.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
19-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1B, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987021