BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Som Social- og sundhedsassistent ville du skulle udføre sygepleje, sikre den røde tråd, have kommunikation med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil være primær forløbsansvarlig på borger forløb sammen med et tværfagligt hold.
Vi søger 1 sosu-assistent til primær dagvagt. Du skal have lyst, hjerte og faglighed til, sammen med os, at skabe de allerbedste rammer for et godt liv for vores beboere på Søholm. Vores vision er at medvirke til at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Vi går imod en Eden alternative registrering i 2024
Eden Alternative© filosofien https://www.edendenmark.dk/
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring med dig i bagagen er ikke det vigtigste for os. Det vi vægter, er en der vil være en del af det i forvejen dygtige hold af tværfaglige medarbejdere vi har på Søholm Plejehjem. Vi er èt hold. Og ingen på holdet kan undværes. Vi går på arbejde, fordi vi er vilde med det, fordi vi har en forpligtelse over for vores beboere og hinanden og fordi vi ikke kan lade være.
Vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode. Vi er fleksible, både i den måde vi løser opgaver samt hvor og hvornår vi løser opgaverne. For omdrejningspunktet omkring vores arbejde er beboerne. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt, og det skal du hjælpe med at bidrage til.
Søholm plejehjem består af 52 lejligheder der ligger omringet af dejlig natur og lige ned til Brabrand søen.
Du kommer til at indgå i et tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, ernæringsassistenter og flere.
Bus nummer 11 kører lige til døren.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
Vi søger en social- og sundhedsassistent der:
- Vil skabe hjemlighed, sundhed, glæde og tryghed for vores beboere.
- Er god til at skabe overblik og arbejde struktureret.
- Er fagligt reflekterende og opmærksom på egen kompetenceudvikling.
- Har lyst til og er god til at dokumentere.
- Kan se og understøtte den enkelte borgers muligheder og arbejde rehabiliterende.
- Yder pleje og omsorg af høj kvalitet.
- Har lyst til at samarbejde, kan arbejde selvstændigt samt tage ansvar.
- God til at observere forandringer i borgers tilstand og reager på disse
- Lyst til at arbejde med sygeplejefaglige opgaver i tæt samarbejde med mono- og tværfaglige kolleger.
- Er opsøgende på opgaven
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:
- Du arbejder tæt sammen i et tværfagligt team af dedikerede og dygtige medarbejdere
- Faglig kompetence, engagement, rehabilitering og tværfagligt samarbejde er nøgleord
- Arbejdsmiljø og trivsel er i fokus og DU betragtes som en vigtig medspiller.
- Du får arbejde på det dejligste plejehjem i Aarhus
- Vi triager elektronisk
- Vi laver elektronisk Uth
- Vi har et forbedringsteam
- Vi er en del af et projekt – tværfaglige rejsehold
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juni 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Ronni Laulund på 5157 6227 eller rofl@aarhus.dk skriv ansøger i emnefeltet.
Du er altid velkommen til en uforpligtende kop kaffe.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 24. april 2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende som relevante ansøgninger kommer ind. Stillingsopslaget tages ned, når vi har tilstrækkeligt med ansøgninger.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Bispevej 70, Stavtrup, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025217