BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Salgsassistent til fødevarevirksomhed Trives du i en alsidig hverdag med en masse kontakt til både kolleger og kunder? Og sætter du en ære i at få opgaverne koordineret og struktureret så både kunder og kolleger kan føle sig trygge? Så er du måske den salgsassistent vi mangler i vores back office team i Aarhus.
Hvem er vi?
I Back Office teamet understøtter vi forretningen ved at vise vores kunder, at vi er deres bedste samarbejdspartner. Du kommer til at få en bred vifte af salgsopgaver i tæt samarbejde med vores dygtige sælgere i marken og med kontakt til kunderne.
HKScan arbejder på at være en ansvarlig og bæredygtig fødevarevirksomhed, hvor vores produkter skal være ClimateSmart, vores strøm på egne fabrikker 100% grøn og alle vores emballager 100% genanvendelige. Du kan nu komme med på denne rejse og medvirke til, at vi er vores kunders foretrukne samarbejdspartner.
Vi vil være top of mind, når det kommer til de bedste og mest klimasmarte kyllingeprodukter samt den bedste kundeservice. Du vil komme til at spille en vigtig rolle i, at vi lykkedes med denne opgave. Derfor forventer vi også, at du har erfaring med kundeservice og mersalg.
Dine arbejdsopgaver
Jobbet som salgsassistent spænder bredt og er en nøglefunktion i vores salgsafdeling. Det er en udadvendt funktion – og du bliver en del af salgsstyrken, der arbejder tæt sammen med vores kunder indenfor detail- og foodservicebrancherne. Du bidrager blandt andet med en hurtig og effektiv ordrehåndtering og du koordinerer salgssupporten i detail- og foodservice.
Du får ansvaret for:
- Ordrehåndtering, fakturering og koordinering med kollegaerne i Back Office teamet, vores kunder, Key Accounts Managers, planlægningsafdelingen og produktionen
- Løbende kommunikation med kunderne om status på deres ordrer og leverancer
- Vareoprettelser og opdatering/vedligehold af priser samt opdatering i GS1
- Support for vores Key Account Managers
- Div. ad hoc-opgaver
”Vi har super gode kolleger og en uformel tone. Som person får du frihed under ansvar – men stadig en masse hjælpende kollegaer, der står klar til at støtte dig. Værdsætter du et job, hvor der ikke er to dage, der er ens, som er alsidigt og hvor der altid sker noget, så vil du falde godt til hos os”, fortæller Bettina Grau, kollega i back office teamet.
Dine kvalifikationer
I denne udadvendte rolle, søger vi en profil, der stortrives i en hektisk hverdag, hvor der løbende skal findes løsninger til glæde for kunderne og HKScan.
Du har minimum 2 års erfaring fra en lignende rolle. Du udstråler en positiv energi – såvel i telefonen som på mail – og ved, hvordan man skaber en langsigtet tillidsrelation med vores kunder og andre samarbejdspartnere. Du arbejder godt selvstændigt og sammen med resten af dine dygtige kollegaer i HKScan, og du motiveres af at nå konkrete mål.
Derudover vil det være en fordel, hvis du kan genkende dig selv i dette:
- Du er vedholdende og resultatorienteret og du tager ansvar og inspirerer dine kolleger
- Du besidder lidt af et købmands-gen, har øje for detaljen og er god til at følge op og strukturere dine opgaver og deadlines
- Du kommunikerer på dansk og engelsk i skrift og tale
- Du begår dig hjemmevant i Office pakken og relevante IT-systemer (Navision)
- Erfaring fra fødevarebranchen er en fordel
Et spændende, energifyldt og udfordrende job i en fødevarevirksomhed med en ambitiøs plan om klimaneutralitet i 2040. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en uformel omgangstone, åbenhed og tillid. Din primære arbejdsplads er på vores kontor på Gunnar Clausens Vej 28 i Aarhus, hvor der i kontorfællesskabet er adgang til café, lækker kantine, fællesarrangementer mv.. Derudover har vi en række benefits, som vi glæder os til at fortælle dig om.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter så snart vi har den rigtige kandidat, så send din ansøgning af sted med det samme.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Manager, Backoffice Retail & Foodservice Hannah Andersen på telefon: 25 10 68 05.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lær mere om HKScan i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=s6LDJh_0Q9M&feature=emb_title.
Du kan læse mere om HKScan Denmark på https://www.hkscan.com/da/ eller https://www.rosekylling.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HKScan Denmark A/S, Gunnar Clausense Vej , 8620 Kjellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971693