Nyheden er fra Viby IF Håndbold
Haltid
Der uddeles træningstider i hal 2 (hal 1 er under ombygning). Disse tider vil være gældende fra d.d. og frem til sommerferien (lørdag 27/6). Der bliver indlagt 15 min ”buffer” mellem hver tid, som SKAL bruges til rengøring og afspritning, så der er klar til næste hold.
Ankomst
Man må møde op tidligst 5 min før træningsstart. Det tilrådes, at såfremt hallen er optaget, når man ankommer, så venter man udendørs eller i forhallen, til hallen er ledig. Være OBS på at der til alle tider max er 50 personer i samme rum – OG tilstræb at overholde afstandskrav både før og efter træning.
Børn
Vi henstiller til, at forældre ikke opholder sig unødigt længe i hallen. Specielt når holdene skifter. Dette for at sikre, at vi ALDRIG kommer over 50 personer i hallen.
Omklædning
Er aflåst, så der er IKKE mulighed for omklædning i hallen. Medbring derfor også fyldt drikkedunk. Det kan ikke garanteres, at der er adgang til vand/toilet. Dette skyldes de skærpede rengøringsregler, som påhviler klubben.
Træning
Der må være 50 personer i hallen. Fysisk kontakt er tilladt, men søg videst muligt at holde dette på et minimum. Boldspil er ligeledes tilladt – ingen begrænsninger.
Bolde
Vi tilråder, at flest mulige medbringer egen bold, da boldene SKAL afsprittes efter brug, hvis det er klubbens. Dette er ligeledes trænernes ansvar, at dette gøres.
Sprit
Det anbefales, at alle spillere medbringer egen håndsprit.
Sprit og klud til rengøring afhentes af træneren i Cafe Viffen INDEN første træning. Hver træner får udlevert en lille flaske sprit samt klud til rengøring. Hvis der er brug for refill, henvender man sig igen i Viffen (Peter 30562316).
Rengøring
Efter hver træning afsprittes målrammen, kegler og alle andre remedier, der har været i
brug. Alle dørhåndtag og områder, som er berørt af mange hænder, skal også afsprittes.
Ansvaret for at dette gøres ligger hos trænerne.
I tillæg gælder selvsagt samme retningsliner som i resten af samfundet. Så brug jeres sunde fornuft og tænk
jer om! Husk at det er ok at hjælpe hinanden med at overholde reglerne.
Vi ønsker jer alle nogle gode træninger, og sørg nu for ikke at lægge for hårdt ud.
Sportslige hilsner
Bestyrelsen