PPR i Aarhus Kommune søger psykologer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

PPR i Børn og Unge, Aarhus Kommune søger psykologer. Stillingen er med tiltrædelse den 1. marts eller snarest muligt.

PPR er sammen med skoler og dagtilbud i gang med en kulturforandringsproces, kaldet Bredere Børnefællesskaber, hvor der er større fokus på læringskonteksten og en tidligere og mere sammenhængende hjælp til børn i de almene børnefællesskaber. Det er samtidig et nybrud i måden, vi samarbejder om børn i udfordringer på.

I PPR arbejder vi til stadighed på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, ledelse, forældre og børn. Det gør vi i et tæt fagligt samarbejde mellem PPRs fagligheder og sammen med øvrige relevante kommunale og nationale indsatser. Vores fokus er på stærke læringsfællesskaber med fokus på kompetencefremmende metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på børn og unge. 

PPR varetager opgaver i forhold til 0 – 18-årige børn og unge. Denne stilling retter sig udelukkende imod skoleområdet.

PPR arbejder på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, ledelse, forældre og børn. Vi er et PPR, der hjælper de særligt udfordrede børn og familier og understøtter stærke læringsmiljøer tæt på og i praksis.

Derfor arbejder vi for et tæt samarbejde både internt i PPR og eksternt med forældre, dagtilbud, skoler og

klubområdet. PPR’s arbejde hviler på vores børne- og udviklingssyn, hvor:

  • Børn er mere ens end forskellige
  • Børn lærer og trives i fællesskaber
  • Børn er ikke problemet. De viser problemet
  • Børn gør, hvad de kan. Det er de voksne, der kan gøre noget andet

Dine arbejdsopgaver:

  • Kompetenceudvikling blandt pædagogisk personale i forhold til at understøtte og videreudvikle bredere børnefællesskaber
  • Rådgivning og vejledning til ledelse om forandringsprocesser af den lokale kultur omkringarbejdet med børnenes læring, trivsel og udvikling
  • Aktiv deltagelse i en kulturforandring i PPR, skoler og dagtilbud, hvor der bliver større fokus på en tidligere og mere sammenhængende hjælp til børn i de almene børnefællesskaber, hvor der dels er fokus på de fællesskaber, som børnene indgår i, dels fokus på hele familiens situation og ressourcer
  • Pædagogisk psykologisk vurdering af børn i almen- og specialpædagogiske tilbud
     

Din profil:

  • Uddannelse som cand.psyk. eller cand.pæd.psyk.
  • Erfaring med PPR-arbejde og inklusionsfremmende metoder/processer
  • Viden i forhold til børn med udviklingsforstyrrelser og specifikke vanskeligheder
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde internt som eksternt
  • Kan formidle psykologisk og specialpædagogisk viden tilsåvel børn som forældre og professionelle samarbejdspartnere, og også internt i egne og andre faggrupper
  • Har lyst til et tæt tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde internt i PPR og med eksterne samarbejdspartnere
  • Er åben, robust, nysgerrig og udstyret med et godt humør

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde dig en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede kolleger. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en uformel omgangstone præget af humor.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Vi indhenter børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ugentligt timetal: 37 timer.

Hvis du vil vide mere:

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Fensbo telefon: 30699195 eller Hans Mørk på telefon: 29614782. På grund af juleferie kan begge være svære at få fat i efter den 23. december til 2. januar. 

Du kan læse mere om PPR på www.ppr-aarhus.dk

Ansøgning:

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen/stillingerne.

Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedhæft venligst eksamensbevis(er). Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 3. januar.

Vi holder samtaler tirsdag den 9. januar om formiddagen.

Om os:

Den specialpædagogiske indsats i Aarhus Kommune er generelt understøttet af PPR, som er en del af Pædagogik, Organisation og Sundhed (POS) i Magistratsafdelingen for Børn og Unge.

Arbejdet i PPR omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør ca. 65.000 skole- og småbørn. PPR har tilknyttet psykologer, tale-hørekonsulenter, pædagogiske fagkonsulenter, specialpædagogiske faggrupper og administrative medarbejdere. Der er i PPR i Aarhus cirka 175 ansatte, som organiseres i 7 teams.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960062

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet