Plejehjemmet Rosenvang søger en uddannet sosu-assistent og/eller en uddannet sosu-hjælper til aftenvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Da en af vores medarbejdere starter på sosu-assistent-uddannelsen lige om lidt, mangler vi en ny kollega til aftenvagt. Hvis du derfor har lyst til at blive en del af hverdagen i vores hus og stjernestunderne heri, samt til at møde en masse nye mennesker, som er nysgerrige på DIG og på at opleve, hvad du har med i rygsækken - så skal du søge aftenvagtsstillingen her på plejehjemmet Rosenvang.   

Vi søger en uddannet sosu-assistent og/eller en uddannet sosu-hjælper til aftenvagt – Der kan evt. arrangeres skiftende vagter, hvis du ønsker det. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt. 

Din profil:
Vi søger en uddannet sosu-assistent og/eller en uddannet sosu-hjælper, som kan nikke genkendende til nogle af følgende beskrivelser:  

  • Du har lyst og evne til at bidrage med at sikre kvalitet og indhold i den enkelte beboers hverdagsliv over hele døgnet. I aftenvagten er der fokus på det gode aftensmåltid og den gode afslutning på dagen, så beboerne får den bedste nattesøvn.
  • Du besidder en positiv energi, har et godt fagligt ståsted og ikke mindst – så betegner du dig selv som et ordentligt menneske.
  • Du er åben og imødekommende og oplever det naturligt at kommunikere og samarbejde med alle.
  • Du har evne, lyst og vilje til at agere og tage ansvar i en foranderlig og spændende hverdag.
  • Du kan prioritere i opgaverne; du ser positivt på læring og du går ikke altid den lige vej.
  • Du har empati og forståelse for ressourcer og begrænsninger og kan handle sundhedsfagligt forsvarligt med beboer i centrum og i tæt samarbejde med familier, mono- og tværfaglige kollegaer m.fl.
  • Du har naturligvis andre personlige og professionelle kvaliteter og kompetencer, som vi glæder os til at høre om - og til at opleve. 

Derfor skal du vælge os:

  • Fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, som er fyldt med skønne beboere -deres familier og glade / dygtige personaler og en god stemning.
  • Du vil blive deltager i en hverdag med stjernestunder, udfordringer, succeser, udvikling, afvikling, innovation, høj faglighed, mono og tværfagligt kollegaskab, godt humør, spændende og nye relationer, musik, dans, fester og andre sjove og hyggelige traditioner.
  • Vi har fokus på den gode indflytning; tidlig opsporing af sygdom; forebyggelige indlæggelser og meget mere, som du bliver en vigtig del af.
  • Vi bruger ikke eksterne vikarer, så der er altid kendte personaler omkring beboerne.
  • Fordi du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet her på Rosenvang til gavn for vores beboere og for dig selv.
  • Fordi vi er gensidigt fleksible og du har stor indflydelse på din vagtplan.
  • Fordi du skal være glad for at komme på arbejde og du skal være glad, når du går hjem,
    og du har gratis parkering😊 

 Om du er nyuddannet eller har erfaring spiller ingen rolle – vi sikrer god oplæring og undervisning.    

Vi har mange velfærdsteknologier og vi er gode til at anvende dem.   

Vi er gode til projekter og til at prøve nye ting af, fordi vi ved at alt kan lykkes med velvilje, samarbejde og ikke mindst, når det gir mening for beboerne og/ eller for os.    

Vores dokumentation foregår i Cura og vi arbejder efter Forløbsmodellen. 

Om afdelingen:
Plejehjemmet Rosenvang ligger i Viby overfor Fredenskirken og i gå/ cykelafstand til bla Friheden, Marselisborg slot, Mindeparken, Tangkroen mm. Vi ligger i forlængelse af Lokalcenter Rosenvang, hvor der er gode trænings faciliteter. Huset har 42 lejligheder fordelt på 3 etager – hver lejlighed har egen altan. Vi har endvidere en fælles sansehave og et stort orangeri.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. juni eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karin Jørgensen på telefon +4551576977 eller mail kajor@aarhus.dk

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er d. 15. maj 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest d. 16. maj 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rosenvangs Allé 76, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022831

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet