Plejehjemmet Rosenvang søger 2 uddannede social- og sundhedsassistenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Har du lyst til at blive en del af husets hverdag og stjernestunder og til at møde en masse nye mennesker, som er nysgerrige på DIG og på at opleve, hvad du har med i rygsækken - så skal du søge stilling her på plejehjemmet Rosenvang. 

Vi søger en uddannet sosu assistent til barselsvikariat og en uddannet sosu assistent til fastansættelse pr 1. juni 2024 eller efter aftale – primært dagvagt, men blandede vagter kan arrangeres, hvis du helst vil det.       

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, der kan forekomme aftenvagter. 

Din profil:
Vi søger uddannede sosu-assistenter, som kan nikke genkendende til nogle af følgende beskrivelser:  

  • Du har lyst og evne til at bidrage med at sikre kvalitet og indhold i den enkelte beboers hverdagsliv over hele døgnet.
  • Du besidder en positiv energi, har et godt fagligt ståsted og ikke mindst – så betegner du dig selv som et ordentligt menneske. 
  • Du er åben og imødekommende og oplever det naturligt at kommunikere og samarbejde med alle.  
  • Du har evne, lyst og vilje til at agere og tage ansvar i en foranderlig og spændende hverdag. 
  • Du kan prioritere i opgaverne; du ser positivt på læring og du går ikke altid den lige vej. 
  • Du har empati og forståelse for ressourcer og begrænsninger og kan handle sundhedsfagligt forsvarligt med beboer i centrum og i tæt samarbejde med familier, mono- og tværfaglige kollegaer m.fl.  
  • Du har naturligvis andre personlige og professionelle kvaliteter og kompetencer, som vi glæder os til at høre om - og til at opleve. 

Derfor skal du vælge os:

  • Fordi du gerne vil være en del af et velfungerende hus, som er fyldt med skønne beboere – deres familier og glade / dygtige personaler og en god stemning.
  • Du vil blive deltager i en hverdag med stjernestunder, succeser, udvikling, faglighed, mono og tværfagligt kollegaskab, godt humør, spændende og nye relationer, udfordringer, musik, dans, petangue, sommerfest / oktoberfest og andre sjove og hyggelige traditioner. 
  • Vi har fokus på den gode indflytning; tidlig opsporing af sygdom; forebyggelige indlæggelser mm, som du bliver en vigtig del af.  
  • Fordi vi ikke bruger eksterne vikarer er der altid kendte personaler omkring beboerne.   
  • Fordi du brænder for at være med til at videreudvikle den faglige kvalitet her på Rosenvang til gavn for vores beboere og for dig selv. 
  • Fordi vi er gensidigt fleksible og du har stor medindflydelse på din vagtplan.  
  • Fordi du skal være glad for at komme på arbejde og du skal være glad, når du går hjem,  
    og du har gratis parkering😊 

Om du er nyuddannet eller har erfaring spiller ingen rolle – vi sikrer god oplæring og undervisning.    

Vi har mange velfærdsteknologier og vi er gode til at anvende dem. 
Vi er gode til projekter og til at prøve nye ting af, for vi ved, at alt kan lykkes med velvilje og ikke mindst, når det gir mening for beboerne og/ eller for os.    

Vores dokumentation foregår i Cura og vi arbejder efter Forløbsmodellen. 

Om afdelingen:
Plejehjemmet Rosenvang ligger i Viby overfor Fredenskirken og i gå/ cykelafstand til bla Friheden, Marselisborg slot, Mindeparken, Tangkroen mm. Vi ligger i forlængelse af Lokalcenter Rosenvang, hvor der er gode trænings faciliteter. Huset har 42 lejligheder fordelt på 3 etager – hver lejlighed har egen altan. Vi har endvidere en fælles sansehave og et stort orangeri.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. juni 2024 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Forstander Karin Jørgensen, tlf 51576977, mail kajor@aarhus.dk eller  

Viceforstander Britt Madsen, tlf 41872249, mail Britt@aarhus.dk eller  

AMIR og sosu-assistent Helene Sørensen, tlf 41873861, mail Hels@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 15-05-2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest d. 17. maj 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rosenvangs Allé 76, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022833

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet