BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Ungecenter Social og Fællesskaber søger en Pædagog/Socialrådgiver til et vikariat i vores Arbejdspraktikafdeling. Ungecenter USF er et udfører center i Aarhus Kommune, med mange forskellige tilbud til unge.
Arbejdspraktik henvender sig til unge i alderen 13-18 år med sociale og/eller psykiske vanskeligheder. Arbejdspraktikken har flere typer tilbud, hvor vi opsøger, formidler og følger op på praktikforløb i forskellige private og offentlige virksomheder.
Arbejdspraktikker kan etableres med varierende antal timer op til fuld tid, alt efter om det er unge der er i et skole/uddannelses tilbud eller er uden tilbud. Arbejdspraktikker visiteres til Ungecentret efter §32.1.4 i Barnets lov af myndighedsrådgiver. Målgruppen er socialt udsatte unge og unge med diagnoser.
Et omdrejningspunkt i arbejdet er et godt samarbejde med den unges forældre og de øvrige samarbejdspartnere der er tilknyttet de unge. Som arbejdspraktikvejleder, skal du indgå i et team med 6 øvrige vejledere der formidler praktiktilbud hos en bred vifte af arbejdsgivere i mange brancher.
Din profil:
For at komme i betragtning til vikariatet har vi følgende krav:
- Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver.
- Du har kørekort til kategori B.
- Du har skriftlige kompetencer, så du er i stand til at beskrive din pædagogiske praksis samt dine overvejelser i forhold til fremadrettede metodevalg og tiltag omkring den unge.
- Du har erfaring med digital journalisering.
- Du er mobil, - i stand til at komme rundt på arbejdspladser/ byggepladser.
- Du er i stand til selv at opsøge nye virksomheder.
- Du kan være fleksibel i forhold til arbejdstid
Vi vægter i øvrigt:
- At du har betydelige samarbejdsevner og kan omsætte dem til en inkluderende praksis, både i forhold til den unge, den unges familie/netværk, kolleger og relevante samarbejdspartnere.
- Har et let sind og en positiv indstilling, som afspejler sig i din opgaveløsning, og i samarbejdet med dine kolleger.
- At du trives med en del alene arbejde.
- Kan arbejde selvstændigt med den unge, -tør tage ansvar og træffe beslutninger, samt du er mulighedsorienteret og tydelig i din kommunikation ift. den unge, forældre og øvrige samarbejdspartner.
Derfor skal du vælge os:
- Du får et spændende og varieret arbejde, hvor du i stort omfang er med til at tilrettelægge dit eget arbejde.
- Du får et åbent, tillidsbaseret og udviklende fagligt fællesskab med løbende supervision og en stærk kultur for at yde kollegial sparring.
- Et kollegialt fællesskab, som er karakteriseret ved en høj grad af solidaritet og faglig integritet ift. opgaveløsningen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Palle Juul Deleuran, i perioden d.1.8 - 5.8. på telefon 5157 5748.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt medio august.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05-08-2024
Vi forventer, at samtaler finder sted medio august
Om os:
Centret er en del af driftsområdet Unge Job og Uddannelse, hvor vi varetager både den socialfaglige og den uddannelses- eller beskæftigelsesrettede indsats for unge mellem 15-29 år. Målet for indsatserne er, at den unge støttes i og kvalificeres til at gå i gang med en ordinær uddannelse eller at få afklaret arbejdsevnen med henblik på planlægning af den videre indsats mod beskæftigelse.
Ungecenter Social og Fællesskaber:
Centret laver indsatser for unge med sociale og/eller psykiske vanskeligheder. De unges tilværelse kan være udfordret af mere eller mindre komplekse problemstillinger, f.eks. skolevægring, vanskeligheder i relationen til forældre og familie, erfaret svigt, overgreb, manglende netværk, kriminalitet, misbrug, diagnoser såsom ADHD, autisme mm. og andre psykiatriske vanskeligheder såsom angst, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser mm. Centrets indsatser består af kontaktpersonsordninger, samtaleforløb, rusmiddelbehandling, gruppeforløb, støtte til fritidsjob og arbejdspraktikker, åben anonym rådgivning samt STU.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
05-08-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079823