Pædagogmedhjælper til Højvangskolen - Gør en forskel for børnene i Stavtrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Højvangskolen søger en pædagogmedhjælper på 34 timers med ansættelse 1.8.24

Trives du i en hverdag med masser af glade børn, og brænder du for at gøre en oprigtig forskel med fokus på de menneskelige relationer, så er dette måske dit nye job.

Din profil:

  • Du er et passioneret menneske med stor kærlighed til arbejdet med børn på en folkeskole
  • Du har erfaringer med at arbejde med børn. 
  • Du er anerkendende, nærværende, troværdig
  • Du bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for barnet
  • Du har en innovativ og kreativ tilgang til kerneopgaven, og du er god til at søge og finde inspiration i og uden for skolen/SFO
  • Du ved, at børn såvel som voksne vokser med ansvar og positive forventninger. 


Derfor skal du vælge os:

  • Vores værdigrundlag er baseret på fællesskab, forskellighed og faglighed. 
  • Vi har positive, engagerede og ambitiøse medarbejdere med et godt kollegialt sammenhold 
  • Vi arbejder målrettet med inklusionsarbejde


Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lise Juul Agerholm på 8713 9360. Du kan også skrive til lijua@aarhus.dk.


Ansøgning
Din ansøgning sendes elektronisk via nedenstående link.
Husk at vedhæfte eksamensbevis.

Ansøgningsfrist: 13.6.24.
Samtaler afholdes løbende.

Om os
Vores værdigrundlag er baseret på fællesskab, forskellighed og faglighed og vi har et positivt, engageret og ambitiøst personale med et godt kollegialt og stærkt sammenhold. Vi er organiseret i en teamstruktur omkring klasser og årgange og har tradition for tværfagligt samarbejde om både undervisning og arrangementer på skolen. 

Højvangskolen ligger i Stavtrup, som er et velfungerende og ekspanderende lokalområde i den sydlige del af Århus. Skolen er i vækst og har lige nu knap 700 elever, 330 børn i SFO’en og 90 medarbejdere. Skolen modtager tosprogede elever fra andre skoledistrikter og har 12 % tosprogede elever. Vi har en engageret forældrekreds og et godt samarbejde med de lokale institutioner og foreninger og med frivillige skoletanter og -onkler.

Vi er en skole, der finder stor mening og sammenhæng i Folkeskolen Formål. Vi tror på, at

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Klokkeskovvej 1, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057836

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet