BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Søndervangksolen søger en uddannet pædagog til skolens 0. og 1. årgang, Du vil have timer på både 0. og 1. årgang. Du skal i tæt samarbejde med klassernes andre voksne danne rammen for en skoledag med fokus på elevernes trivsel og læring. Vi har brug for en ildsjæl der er engageret i sit fag og gerne har erfaring med arbejdet i indskolingen. Du skal også indgå i et daglige teamsamarbejde mellem de to årganges klasser. Du vil komme til at stå for både dele af undervisningen i klasserne samt være en del af det pædagogiske fundament i tæt samarbejde med de øvrige voksne i klasserne samt de 2 årgangsteam.
Du skal med engagement og ildhu skabe den bedste undervisning og trivsel for børnene på Søndervangskolen. Du skal have en naturlig interesse i arbejdet med at styrke børnenes sproglige kompetencer; dels i fagene og dels i hverdagens forskellige relationer på skolen. Dit pædagogiske virke i hverdagen skal kunne danne afsæt i en udvikling af børnenes danskforudsætninger, så eleverne kan udvikle sig både socialt og fagligt i skolens fællesskab.
Din profil:
Du skal være uddannet pædagog gerne med erfaring i 0/1 klasse eller lysten til at arbejde med den børnegruppe. Du kan både arbejde selvstændig og i teamsammenhæng.
Du har lyst til et tæt samarbejde med elevernes forældre.
Det er et plus, hvis du har gode sproglige kompetencer og en interesse i at styrke børns sproglige og sociale sider. Gennem sprog, leg og læring at hjælpe dem til naturligt at kunne begå sig i den almindelige undervisning og i fællesskabet med deres skolekammerater.
Ligeledes skal du have stærke relationelle kompetencer og en interesse for det socialpædagogiske arbejde; både med børnene og deres forældre. Gennem stærke relationer skal du skabe tillid og tryghed omkring det at gå i en dansk folkeskole.
Du skal have lyst til:
- at skabe trivsel for eleverne, så de bliver glade for at gå i skole og får lyst til at lære mere
- at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde for at skabe helhed og sammenhæng i elevernes dag på skolen
- at skabe et godt skole/hjem samarbejde ved at inddrage forældrene i skolens hverdag gennem en tydelig kommunikation
Vi har følgende krav til stillingen:
- At du har kompetence til at skabe, udvikle og lyst til at indgå i et fællesskab, der tager højde for elevernes diversitet.
- At du ser muligheder frem for begrænsninger, og at mulighederne bliver omsat til handlinger
Derfor skal du vælge os:
Søndervangskolen er en skole, der søger nye og spændende måder at drive skole på til gavn for børn og unge. Vi vil gerne have en skole, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Vi arbejder målrettet med at skabe stærkere fællesskaber og sammenhæng for børnene i overgangen mellem dagtilbud og skole – samt de øvrige overgange op gennem skoletiden.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse 1/8-24 - 2024.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Søren Bloch telefon. 26 58 51 44
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 2/7 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 3/7-24 om formiddagen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Søndervangs Allé 40, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071589