Pædagog søges til Klubben Søndervang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
UngiAarhus søger i Klubben Søndervang en uddannet pædagog med tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til og med 31. december 2025. Ansættelsen er i udgangspunktet på fuldtid, men færre timer kan også aftales. 

Klubben Søndervang består af en fritidsklub, en ungdomsklub samt  en række ungdomsskoletilbud.

Du vil have dit arbejdsmæssige udgangspunkt i fritids- og ungdomsklubben i Klubben Søndervang. Vi har ca. 120 medlemmer i alderen 10-17 år. De fleste børn har multikulturel baggrund. Vi har derfor et bredt samarbejde med andre aktører i området, herunder bl.a.: Søndervangskolen, Ungdomsskolen, forældre, Gadeplan, den boligsociale indsats, familiecentret. 

I klubben har vi desuden et tæt formaliseret samarbejde med get2sport aarhus, hvor vi sammen arbejder med at sikre lige adgang til foreningslivet for områdets børn og unge. Dette bl.a. ved at inddrage forældrene og aflaste civilsamfundet. 

I Klubben Søndervang er der højt til loftet. Vi skal samarbejde om opgaverne og turde reflektere i fællesskab, med det udgangspunkt at vi er sammen om at hjælpe hinanden med at løse opgaverne. 

Som den eneste klub i Aarhus Kommune deler klubben lokaler med en heldagsskole. Det kalder på en innovativ opgaveløsning, hvor pædagogerne forventes både at være med til at understøtte undervisning valgfag, og samtidig være med i børnene og unges fritid om eftermiddagen og aftenen. 

Vi søger derfor den fagligt velfunderede pædagog, der vil være med til at sætte sit præg på udviklingen af det lokale team i klubben, den pædagogiske praksis, samt det gode samarbejde med de lokale aktører i og omkring Søndervang/Rosenhøj. Samtidigt bliver du også en del af UngiAarhus, hvor du får et stort netværk på tværs af klubber, Ungdomsskole og de øvrige UngiAarhus-områder.

Din profil:
I forbindelse med stillingen forventer vi at du:

  • Er uddannet pædagog 
  • Kan reflektere og begrunde din pædagogiske praksis
  • Har erfaring med at arbejde med børn og unge i udsatte positioner
  • Vil tilegne dig specialpædagogisk viden
  • Har viden om konfliktløsning og inklusion af børn og unge
  • Tør stå fast og være tydelig i din kommunikation
  • Er fritidspædagogisk handlingsorienteret, og kan sætte gang i aktiviteter der er tilpasset medlemmernes ønsker og behov, f.eks. bevægelse, brætspil, madlavning, kreative aktiviteter og samtidig kan inddrage børn og unge, så de oplever at få medbestemmelse over deres egen fritid. 
  • Kan arbejde systematisk med at omsætte teori til praksis
  • Er engageret og har lyst til at udfordre vores praksis
  • Er god til at kommunikere – både i tale og skrift
  • Vil være med til at udvikle det gode samarbejde på tværs
  • Trives i en organisation med udfordringer og forandringer
  • Deltager i og bidrager til områdedækkende og bydækkende aktiviteter og arrangementer i hele UngiAarhus

Derudover er det en forudsætning for at søge stillingen at du:

  • Er indstillet på at arbejde, når de unge har fri. Som udgangspunkt to aftener om ugen til kl. 22.15 og ved enkelte weekendarrangementer, lejrture etc. 


Derfor skal du vælge os:
Med et job i UngiAarhus bliver du en del af fritids- og ungdomsområdet i Aarhus Kommune. Vi dækker fra 4. klasse til og med 17 år i vores fritids- og ungdomsklubber samt i Ungemiljøer og på de pædagogisk ledede legepladser. For børn og unge med særlige behov dækker vi helt op til 21 år. 

UngiAarhus består af to UngiAarhus-områder VEST og ØST, en Ungdomsskolesøjle samt UngiAarhus Fællesadministration. Hvert område har sit eget særpræg og ledelse. Klubben Søndervang ligger i VEST og er organiseret med 21 klubber under FU-leder Rasmus Brandt Lauridsen og VICE-FU leder Jakob Bangsgaard Oehlenschläger.

UngiAarhus er en organisation med fokus på kompetencer og udvikling. Derfor er der blandt andet et bydækkende kursusudvalg og Bydækkende arrangementer. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling fra 2023-2025.

Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om os på www.ungiaarhus.dk

For uddybende spørgsmål kan du kontakte:

Thomas Danner Sprogø, Pædagogisk leder i Klubben Søndervang

Mobil: 41873895  

Mail: ths@aarhus.dk 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: søndag d. 22. oktober 2023

Vi forventer, at samtaler finder sted: torsdag d. 26. oktober 2023

Alle ansøgninger behandles fortroligt. 

Ansøgere, der har været indkaldt til samtale, kontaktes personligt umiddelbart efter ansøgningsfristen. Til de øvrige udsendes skriftlige afslag efterfølgende på mail. 

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Søndervangs Allé 40, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920822

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet