Pædagog med specialisering i udviklingsforstyrrelser til engageret aflastningstilbud i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en Pædagogisk relevant uddannelse? Har du erfaring med at arbejde med børn og unge med udviklingsforstyrrelser? Vil du være en del af en engageret arbejdsplads, hvor vi sætter faglighed og arbejdsmiljø højt, og hvor vi møder børn og unge med ligeværdighed og respekt? Så er et job på Oasen noget for dig!

Oasen er en del af Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) og ligger på Grøndalsvej 65, 8260 VIby J

På Oasen har vi børn, faglighed og arbejdsmiljø i centrum.

Oasen er et aflastningstilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og ADHD. 

Vi har 14 børn/unge i aflastning ad gangen. De er i alderen 6 – 18 år. Børnene har deres eget værelse, og i dagtimerne går de enten i skole eller i et dag- eller beskæftigelsestilbud. På Oasen møder vi børnene i deres ønsker og drømme og skaber sammen med dem rammerne for, at de kan udvikle sig. 

Du vil blive en del af et stærkt team af engageret personale. Vi er en medarbejdergruppe med høj faglighed og et godt socialt sammenhold, og du vil blive taget godt imod. Vi gør alt, hvad vi kan, for at alle medarbejdere har en god dag på arbejde. Vi er der for hinanden og forpligter os til at skabe en arbejdsplads med god stemning og hyggelige stunder.

På Oasen vil du få daglige udfordringer og vekslende arbejdsopgaver, og der vil både være mulighed for selvstændigt arbejde og arbejde i teams med mange gode kollegaer, som du kan sparre med. Vi vægter kompetenceudvikling og efteruddannelse højt og er en arbejdsplads, hvor vi er vi er åbne for nye idéer og producerer viden inden for specialpædagogikken.

Dine arbejdsopgaver:

Din vigtigste opgave vil være at drage omsorg for børnene og medvirke til at skabe et positivt og attraktivt miljø hvor børnene glæder sig til at komme i aflastning. På Oasen tager det pædagogiske arbejde udgangspunkt i TEACCH, ATLASS og Studio 3/low arousal, og du vil være med til at fastholde og udvikle vores pædagogiske strategier og metoder både i arbejdet med de enkelte børn og for afdelingen som helhed.

Vi arbejder i mindre teams, og du bliver kontaktperson for 3-4 af børn. I samarbejde med barnet vil du udarbejde individuelle mål og handleplaner. Du vil få dine egne ansvarsområder og deltage i det praktiske arbejde på afdelingen sammen med dine kollegaer. 

Som medarbejder på Oasen vil du også have et tæt samarbejde med børnenes forældre samt med sagsbehandlere, skoler og psykiatri og andre fagprofessionelle.  

Hvad forventer vi af dig ? 

Vores målgruppe er både spændende og udfordrende at arbejde med. Det er derfor en stor fordel, hvis du er rummelig, fleksibel, bevidst om egne grænser og god til åben og tydelig kommunikation. Det er vigtigt for os, at du har en respektfuld og positiv tilgang til børnene, og at du sætter børnenes ønsker i centrum i det pædagogiske arbejde. Vores primære opgave består i at gøre børnene glade for deres aflastning igennem hyggelige og hjemlige rammer og med aktiviteter som børnene ser frem til. 

Vi regner med, at du vil være med til at sikre, at Oasen er et døgntilbud, hvor både børn og medarbejdere trives og har det godt.

Om stillingen:

Vi søger en medarbejder til en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Der er skiftende arbejdstider, dag/ aftenarbejde og weekendarbejde hver 3. weekend. Der vil også være rådighedsvagter, hvor du sover på afdelingen. 

Stillingen ønskes besat pr. 01.11.2024. 

Ansøgningsfrist er søndag d. 22.09.2024. 

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 26.09.2024. 

Du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Allan Aslak på tlf. 41 85 87 91, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med SL på døgninstitutionsområdet. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
 
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 22.09.2024

Om os
Oasen er en del af Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) - et center for børn og unge med handicap i alderen 6-18 år og deres familier. Centret tilbyder døgn- og aflastningspladser, kurser, rådgivnings-/vejledningsforløb og efterværnsforløb, og der er samlet ca. 100 døgnpladser i centret. 

På CSB fokuserer vi på, at børnene og de unge opnår livsduelighed i form af personlig udvikling, sundhed, trivsel og et så selvstændigt voksenliv som muligt. Vi ser også på hele familiens situation og understøtter forældrene i deres forståelse og håndtering af deres barns særlige behov.

CSB er en fagligt ambitiøs organisation, der investerer i sine medarbejdere. Vi er et videns- og ressourcehus og er derfor aktive i forhold til opsøgning, udvikling og formidling af praktisk og teoretisk viden om arbejdet med børn og unge med handicap og deres familier. Vores medarbejdere ser det som deres opgave at formidle denne viden til børn og unge og deres familier samt til fagfolk og andre med interesse for området, både nationalt og internationalt.
 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

22-09-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 65, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110587

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet