BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at præge den sundhedsfaglige kvalitetsudvikling på sundhed og omsorgsområdet i Aarhus Kommune, så er det dig, vi er på jagt efter. Efter en proces hvor vi har reorganiseret kvalitetsområdet i Sundhed og Omsorg, er vi nu klar til at rekruttere de manglende ressourcer til området.
Det betyder, at vi søger:
- 1 kvalitetsudvikler til Ældre og Omsorg (fast stilling)
- 1 kvalitetsudvikler til Sundhed og Forebyggelse (barselsvikariat)
Om jobbet:
Kvalitetsarbejdet i Sundhed og Omsorg foregår på tværs af forvaltningerne - i et tæt samarbejde mellem kvalitetsudviklere og de øvrige drifts- og forvaltningsområder i Sundhed og Omsorg og naturligvis i tæt samarbejde med driftschefer samt ledere og forstandere i på plejehjemmene, i hjemmeplejedistrikterne, i tværgående enheder og i sundhedsenhederne, så det sikres, at kvalitetsarbejdet skaber værdi og bidrager til borgersikkerhed. Det centrale opgaveområder er i den forbindelse udviklingsarbejde gennem forbedringsarbejde
Dine opgaver:
- Systematisk og metodisk arbejde med kvalitetsudvikling med afsæt i forbedringsmodellen
- Kapacitets- og kapabilitetsopbygning af forbedringsmetoder hos medarbejdere og ledere herunder udvikling, planlægning og undervisning
- Afdækning af arbejdsgange og identifikation af udviklingspotentialer
- Understøttelse af forbedringsteams
- UTH-sagsbehandling
- Udføre kerneårsagsanalyser og udarbejdelse af handleplaner i samarbejde med forstanderne og ledere
- Forberedelse og understøttelse af tilsyn
- Opfølgning og handleplansarbejde efter tilsyn
- Tovholder og understøttelse af lokale kvalitetsnetværk/Udvalg for Kvalitet og Læring
Som kvalitetsudvikler bliver du tilknyttet et eller flere af de forskellige forvaltningers distrikter. Du skal have forståelse for, at udviklingen af kvalitet går gennem medarbejdere og ledere. Det er derfor afgørende, at du er tillidsvækkende og anerkendende i din kommunikation – uanset om du i den konkrete situation forestår formel undervisning, understøtter faciliteringen af et forbedringsteamsmøde eller følger en medarbejder for at observere en arbejdsgang.
Vi ser gerne, at du har en sundhedsfaglig bacheloruddannelse som sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut. Derudover har du en videreuddannelse på master- eller kandidatniveau og er stærkt forankret i kvalitetsarbejde – gerne kombineret med en uddannelse som forbedringsagent/forbedringsvejleder.
Din profil:
Vi søger to kollegaer, som kan:
- Være skarp på fortolkning og formidling af data og have stærke analytiske kompetencer
- Trives med opgaver præget af mange samarbejdsrelationer og stor kompleksitet
- Trives med skiftende arbejdspladser
- Kunne skabe og bevare overblikket og koordinering af en mangfoldig opgaveportefølje
- Have stærke kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt – og kan tilpasse din kommunikation til målgruppens forudsætninger
- Være tillidsskabende og trives med at ”spille andre gode”
- Kunne trække i arbejdstøjet og tage det lange seje træk når opgaverne kræver det
- Kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for processer i samarbejde med andre
Det falder dig naturligt at:
- Skabe tillid i de relationer du indgår i
- Være både ydmyg og nysgerrig i forhold til din samarbejdsrelationer
- Gå forrest, tage initiativ og skabe følgeskab
- Du kan begejstre og begejstres
Kvalitetsudviklere i kvalitetsteamet og i forvaltninger
Begge kvalitetsudviklere vil blive en del af kvalitetsteamet, som er et fagligt fællesskab med 16 kvalitetsudviklere og en faglig leder. Samtidig vil de blive forankret personalemæssigt i stabene for hhv. Ældre & Omsorg og Sundhed & Forebyggelse og have primære arbejdsområder ind i en af de to forvaltninger og på tværs. I såvel kvalitetsteamet som i de to stabe er der stor mulighed for god sparring med fagligt dygtige og engagerede kollegaer og vægt på at vi fungerer godt socialt og får et par gode grin ind imellem.
Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Stabsleder Kirsten Obling (faglig leder for kvalitetsteamet), kob@aarhus.dk tlf. 29209691
Stabschef i Ældre og Omsorg Tina Storm, tinsto@aarhus.dk, tlf. 23712066
Stabschef i Sundhed og Forebyggelse Rikke Gjellerod fgr@aarhus.dk, tlf. 40304139
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. november 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 47 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933540