Kundeservicemedarbejder med mulighed for fastansættelse hos OK a.m.b.a

Profilbillede
dato

For vores kunde OK a.m.b.a søger Randstad engagerede og servicemindede medarbejdere til deres kundeservice. Der er tale om vikariater, der for de rigtige kan ende med en fastansættelse hos OK.

OK a.m.b.a

OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har i mere end hundrede år leveret energi til danske forbrugere og virksomheder. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper. Vi er i fuld gang med at omstille vores forretning, og ambitionen er klar. Vi vil gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Den opgave er vi 1200 dygtige kolleger til at løse, langt de fleste fra vores hovedkontor i Viby ved Aarhus.
OK er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.

Arbejdsopgaver

Til en start vil du blive tilknyttet den afdeling, der varetager henvendelser fra OK’s 'tankkunder'. Det vil sige kunder, der har et OK-benzinkort, benytter sig af en OK Tank eller en OK-bilvask.
Henvendelserne vil være mangeartede og vil ofte vedrøre tekniske udfordringer som en bilvask, der ikke starter korrekt, et tankkort, der er blevet 'slugt' af automaten eller lignende henvendelser.Det kan også være kunder, der har spørgsmål til deres faktura eller OK’s øvrige produkter.
Sammen med dine dygtige kolleger sikrer du det konstante høje serviceniveau, og at kunderne altid afslutter opkaldet med en god følelse i maven.
På sigt vil der være en god mulighed for at få udvidet dine kompetencer til den øvrige og store portefølje af produkter i OK’s regi.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund eller erfaring er ikke afgørende for os, men følgende vil være en god forudsætning for at få succes i jobbet:
- Du er en god lytter og har en naturlig forståelse for, hvordan du bedst hjælper kunden
- Du har stærke kommunikative evner og gode talegaver
- Din tilgang til arbejdet er positiv, også i en til tider travl hverdag
- Du er flydende på dansk og kan kommunikere på engelsk

Vi tilbyder

Du bliver en del af en spændende og ambitiøs virksomhed i vækst. I din afdeling vægtes det sociale sammenhold, og man prioriterer bl.a. at holde pauser sammen og lave sociale tiltag for at højne sammenholdet.
Udover dette vil følgende være en del af dit vikariat hos OK:
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor dine vagter ligger i tidsrummet kl. 8-17 på hverdage
- En grundig oplæring, inden du har din første kundekontakt
- En fast plads på hovedkontoret i Viby J
- En attraktiv lønaftale med pension og kantineordning
- En mulighed for fastansættelse på sigt

Ansøgning

Vi leder efter medarbejdere, der kan starte den 4. november 2024, så vi vil se frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Peter Larsen på tlf. 48802427.
Denne proces varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132191

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet