KREATIV OG ENGAGERET KOK / FAGLÆRT CATER

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du serviceminded til fingerspidserne? Har du lyst til at arbejde på en spændende uddannelsesinstitution, betjene studerende, kursister, gæster og medarbejdere og sørge for, at de får en unik oplevelse hver gang, du møder dem? Hvis ja, så har vi jobbet til dig, da vi søger en faglært kok eller cater til vores afdeling på Viemosevej 1, 8260 Viby J.

Vi er en travl og alsidig kantine med høj kvalitet og god stemning.

Som vores nye kollega indgår du i et team, der består af 4 medarbejdere. Vi serverer morgenmad, formiddagssnack, frokost og eftermiddagshygge samtidig med, at vi servicerer vores kollegaer på skolen. Ud over den daglige drift skal du være indstillet på, at der kan forekomme aftenarbejde, da vi tilbyder forskellige former for arrangementer for virksomheder og ansatte.

Et samlet team
Fælles for dine nye kollegaer er, at vi samarbejder som ét samlet team på tværs af faggrupper, og vi er stolte af at arbejde her, fordi vi gør en forskel for vores kunder og giver dem en oplevelse i særklasse. Vi tager ejerskab og kan lide at have travlt – uden at det går ud over den gode stemning.

Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har en faglig baggrund indenfor branchen fx som kok eller cater, har fokus på at være kundeminded og altid bestræber dig på at yde dit bedste. Derudover er du god til at samarbejde og bidrager til den gode stemning med en positiv indstilling.
Vi lægger endvidere vægt på, at du:

  • er ansvarsfuld og engageret
  • er god til at bevare overblikket
  • er både stabil og fleksibel
  • kan yde den bedste service over for mange forskellige typer af kunder
  • har et godt humør
  • gerne med kendskab til økologi
Dine arbejdsopgaver

  • Tilberedning af vores medarbejderbuffet hvor der skal være fokus på kvalitet, gode råvarer og spændende variation alt efter sæson og årstid.
  • Produktion af snack, sandwich, lune retter & salater
  • Oprydning, rengøring og egenkontrol
  • Tilberedning af mad til fester og arrangementer på skolen
  • Hjælpe i uge 7 og 42 på Sønderhøj 30, samt til arrangementer på vores 5 afdelinger
Arbejdstid
Din arbejdstid vil primært være mandag – fredag mellem kl. 6.30 og 14.00.

Ansættelse
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Stillingen er en fuldtidsstilling. Du skal blandt andet forvente at holde fri i juli, mellem jul og nytår samt dagene op til påske.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantinechef Torben Salskov på mobil 2264 4544.

Vi vil løbende læse ansøgningerne og indkalde relevante kandidater til samtale. Opslaget bliver taget af nettet, når den rette kandidat er fundet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj , 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928075

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet