Kommunikationschef søges til Aarhus Business College i en afgørende rolle under uddannelsesreformændringer

dato

Er du Aarhus Business Colleges nye kommunikationschef? Så står vi klar med spændende opgaver de kommende år. Regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelserne kommer til at få stor betydning på vores område, og her spiller kommunikationsafdelingen en væsentlig rolle. 

Som kommunikationschef på Aarhus Business College (AABC) bliver du en del af en af Danmarks største og ældste erhvervsskoler. Vi udbyder den fulde palet af merkantile erhvervs- og ungdomsuddannelser samt kurser og efteruddannelse - alle områder, som du vil skulle beskæftige dig med. 

 

Situationen

AABC er en veldrevet og velrenommeret uddannelsesinstitution, og med vores størrelse og placering i Aarhus har vi indflydelse i sektoren både lokalt og nationalt.

Uddannelsessektoren står over for spændende år. Med regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelserne imødeser vi store ændringer. Den forventede implementering af en ny EPX-uddannelse vil få betydning for alle ungdomsuddannelser, og institutionslandskabet vil i 2030 nok se noget anderledes ud.

Mens vi som sektor gør klar til en ny reform fra 2030, skal der naturligvis fortsat laves undervisning og uddannelse af høj kvalitet, og vi udvikler os til stadighed.

 

Rollen og opgaverne som kommunikationschef

På Aarhus Business College refererer kommunikationschefen til skolens direktør og har ansvaret for en kommunikationsafdeling, der aktuelt består af to kommunikationskonsulenter samt en eventkoordinatorelev.

Der er helt overordnet tre opgavefelter, hvor vores kommunikationschef har en væsentlig rolle.

  • Intern og ekstern kommunikation (alt fra hjemmeside og intranet til mediekontakt og krisekommunikation)
  • Markedsføring af vores uddannelser og skolen generelt i samarbejde med de lokale uddannelsesområder (inddragelse af forskellige platforme, fra outdoor til digitale såvel som sociale mediekanaler)
  • Sparring og rådgivning for især direktøren ifm. den til enhver tid uddannelsespolitiske agenda (som i årene frem vil fylde en del).

 

Profilen og mennesket

Man kan ønske sig meget - velvidende, at man ikke altid kan få det hele. Men ønskeprofilen kan beskrives sådan her:

  • Et empatisk menneske, der ser muligheder i forskellighed, og som lytter og bruger andres kompetencer, hvor de anvendes bedst. 
  • Er nysgerrig på "nye veje" - men anerkender og forstår også værdien i det eksisterende.
  • En leder, der formår at sætte retning for sin afdeling, og som balancerer drift og udvikling/nytænkning - og samtidig trivsel.
  • En leder, der befinder sig godt i forskellige situationer - uanset om det er en stille dag på kontoret med tid til driftsopgaver og strategier, under besøg hos leverandører og samarbejdspartnere om udviklingsopgaver, som kommunikationsrepræsentant ifm. arrangementer på skolen, under sparring med direktøren eller håndtering af kommunikationen i en krisesituation. 

 

Kvalifikationer

Din faglige og uddannelsesmæssige baggrund kunne være journalist eller en anden kommunikationsuddannelse, men det er afgørende, at du interesserer dig for det uddannelsespolitiske område og formår at tænke analytisk og strategisk, da du bliver tæt sparringspartner med direktøren på denne front.

Som leder af stabsfunktionen Kommunikation forstår du, at den gode kommunikationsstrategi tager højde for både den interne og eksterne kommunikation.

Du skal mestre modtagerrettet kommunikation og have en "god pen", uanset hvem der skal kommunikeres til. Du ved selvfølgelig, hvordan man skriver en god pressemeddelelse og har måske endda allerede et netværk eller kendskab til pressen. Samtidig forventer vi, at du har en stærk forståelse for digitale platforme og medielandskabet og kan skære et budskab, så det rammer målgruppen - uanset om der er tale om de helt unge, deres forældre, kommende kursister, samarbejdspartnere i erhvervslivet eller politikere.

Du trives i en rolle, som kræver overblik men også byder på eksekverende opgaver i tæt samarbejde med dine medarbejdere. 

Ledererfaring er et stort plus. Har du også kendskab til eller erfaring fra uddannelsessektoren eller en anden politisk styret organisation, er det endnu bedre.

 

Vi tilbyder

  • en spændende og udfordrende stilling i en organisation, der gør en forskel
  • fleksible arbejdsforhold, hvor der er plads til familien og privatlivet
  • en afdeling med en afslappet og uformel omgangstone, hvor vi interesserer os for hinanden og husker at grine sammen
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger. 

 

Ansættelse  

Tiltrædelse d. 1. marts 2025 eller efter aftale. Vi venter på den helt rigtige.

Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.  

Det primære arbejdssted er Sønderhøj 28 i Viby, der bl.a. huser skolens centraladministration.

 

Ansøgning 

Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning med CV, eksamensbeviser og relevante bilag senest mandag d. 6. januar 2025 kl. 12.00. 

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Samtaler finder sted fredag d. 10. januar (1. runde) og mandag d. 20. januar (2. runde). Der skal forberedes en case til 2. samtalerunde.

 

Vil du vide mere? 

Så er du velkommen til at kontakte direktør Anne Gammelby Lybecker på telefon 4125 1416.

 

Om Aarhus Business College

Aarhus Business College er landets ældste merkantile erhvervsskole og har siden 1865 uddannet både unge og voksne inden for det merkantile felt. For os har uddannelse altid handlet om, at vi aldrig står stille. Vi vil uddanne, udfordre og udvikle. Vi tager afsæt i den virkelige verden og i samspil med erhvervslivet og samfundet generelt. Vi kigger fremad, åbner muligheder og giver plads til drømme.

Aarhus Business College har flere end 3.200 elever samt et stort antal kursister og ca. 550 medarbejdere. Under Aarhus Business College hører blandt andet byens største gymnasium - HHX-gymnasiet med afdelinger i både Viby og Risskov. På EUX-gymnasiet i Viby og på vores afdelinger i Skåde og Odder udbyder skolen den erhvervsfaglige studentereksamen, EUX Business samt EUD Business, kurser & efteruddannelse, erhvervsrettet 10. klasse og hovedforløbet på de merkantile uddannelser. 

AABC er desuden værtsskole for et stort IT-fællesskab (EFIF) samt det nationale Videnscenter for Digital Handel. Derudover løses opgaver med løn, regnskab og kantinedrift i fællesskab med Erhvervsakademi Aarhus.

Læs mere på aabc.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Business College, Sønderhøj, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148032

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet