Nu er valgkampen igang inden kommunalvalget 16. november 2021, og i den forbindelse besøgte borgmester Jacob Bundsgaard (S) Viby.
Bundsgaard er interesseret i at få flere til at tage cyklen istedet for bilen. Og hans største prioritet er at få skabt bedre og tryggere skoleveje.
Men hvordan får man flere til at cykle i Viby?
“Det gør vi ved at sikre, at der er gode, sikre og trygge cykelstier. Vores primære fokus er på skoleveje. Vi vil gerne have, at børn fra barnsben kan lære, at man sagtens kan cykle.” Siger Bundsgaard til netmediet Viby-StavtrupLiv.
Der skal etableres bedre cykelstier i kommunen, derfor har Socialdemokratiet fremlagt et budgetforslag til byrådet, med 40 millioner til cykelstier.
Men mange forældre i Viby er imidlertid utrygge ved at lade børnene cykle til skole. Det er den smalle cykelsti, der leder til Vestergårdsskolen ad Ormslevvej, der dumpes mht. sikkerhed, .
Der er ikke plads til at gøre cykelstien bredere, siger Bundsgaard til Viby-StavtrupLiv:
“Det er klart, at der nogle gange er noget fysik, som står i vejen, men det må man prøve at løse. Når vi skal lave investeringer, så er prioriteten for os, at det er sikre skoleveje, vi først vil investere i.”
Venstre har også fremsat budgetforslag til tryggere skoleveje i Aarhus Kommune. De kommende budgetforhandlinger vil afgøre, hvor mange penge der afsættes, og hvilke områder, der kommer i første række.