BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Elevpladsen:
Vil du være med til at gøre en forskel for tandsundheden blandt byens børn og unge eller voksne med særlige behov? Tandplejen Aarhus søger lige nu engagerede og lærelystne klinikassistentelever.
Du bliver en del af et stærkt hold. Sammen med dygtige kolleger arbejder du enten for at give børn og unge i alle aldre en mulighed for at passe godt på deres tænder resten af livet – eller du kan gøre en betydelig forskel for vores voksne patienter, som på grund af svære fysiske eller mentale handicaps ikke har muligheden for at benytte sig af et privat tandlægetilbud. Og du spiller en vigtig rolle, når de har brug for behandling i trygge og rare hænder på klinikken.
Du bliver tilknyttet et af vores seks lokale netværk af tandklinikker for børn og unge og/eller vores netværk for voksne patienter.
Lige nu søger vi klinikassistentelever i flere netværk.
Derfor skal du vælge os:
- du hos os får mulighed for stor alsidighed i din uddannelse – blandt andet mulighed for praktik på tandreguleringsklinikken
- du får en erfaren klinikassistent som mentor, der sammen med dig lægger en plan for din læretid, så du får prøvet mest muligt
- du får lov til at prøve kræfter med alt fra assistance til reception og undervisning
- du får selvstændige kliniske opgaver som f.eks. at optage røntgenbilleder, tage aftryk og forebyggelse i praksis
- du kan lide at gå glad hjem fra arbejde: Du kommer til at møde en masse forskellige patienter, som sætter stor pris på din indsats og den hjælp, du kan give dem
Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser.
Du er også meget velkommen til at kontakte tandlæge og netværksleder Lotte Fogde lofo@aarhus.dk, og høre nærmere om elevpladsen.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: mandag 29. januar 2024
Samtaler afholdes mandag 5. februar 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Når ordningen om kommunal tandpleje til 18-21-årige er fuldt implementeret i 2025, betjener Tandplejen Aarhus 90.000 børn og unge i alt. Derudover sørger vi for tandpleje til 2.600 voksne med særlige behov.
Læs mere om os på tandplejenaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969188