BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her er 7 gode grunde til en pædagogisk karriere i vores klub!
Matcher vi dine ambitioner? Så skal du søge jobbet som pædagogisk medarbejder i fritids- og ungdomsklubben i Rosenvang
Se her, hvordan du kan få udvikle dig fagligt, få stort ansvar og råderum - OG så får du en flok dejlige kolleger og en endnu større flok fantastiske unge, som du bliver et vigtigt anker for.
Det kan vi tilbyde dig:
- Bliv med-opfinder i vores laboratorium, hvor vi hele tiden prøver at finde nye måder til at skabe meningsfulde fællesskaber for unge. Vi har kort aftræk fra idé til handling.
- Få ansvaret for at udføre dine egne idéer. Vi tror på din måde at gøre tingene på – og vi skal nok knokle sammen med dig, så vi kommer i mål!
- Bliv en del af en ny fritidspædagogisk vision der har fokus på at understøtte de unge i at være nysgerrige og modige, så de i højere grad lykkes med at være aktører i eget liv – understøttet af voksne, der er opdateret på de aktuelle samfundstendenser
- Bliv en nøgleperson i unges fritidsliv. Du bliver supervigtig i arbejdet med at bygge relationer til de unge i allerforreste linje – de har brug for signifikante voksne at spille bold op af, og som ser de unge med et ressourcesyn
- Styrk din faglige udvikling. Du bliver en del af en klub med en høj social kapital, som har et kæmpe fagligt netværk i organisationen, og vi vil have, at du kompetenceudvikler dig løbende.
- Kreative, skøre, sjove og vildt ambitiøse kolleger, der har unge i hjertet. Vi tror på, at #sammen er det sjovere og at #idéudveksling er nødvendigt - og at vildskab og mod er med til at udvikle nye og sjove arenaer for de unge.
- Tværfagligt samarbejde – at du er klar på at samarbejde på tværs med skole, forældre, ungdomsskolen, socialrådgivere og psykologer, så vi hele tiden kigger rundt om børnene, og sammen bliver klogere på at forstå de unges version af verdenen.
Hvem er du?
Du har en pædagogisk uddannelse eller en anden uddannelse, der taler ind i at arbejde med unge.
Du er vild med større og mindre kreative projekter, og inspireres af de tendenser der rører sig blandt de unge. Vi har et stort krea-rum med mange muligheder, hvor du bliver tovholder og sammen med de unge inspireres og lytter til deres idéer.
Du er klar på at arbejde målrettet med handleplaner for unge med særlige behov, der enkeltintegreres i klubben.
Du har en smittende energi og er god til at tale med unge – både én-til-én og i større grupper - og du trives med at arbejde selvstændigt, opsøgende og relations skabende.
What to do?
Kom forbi! Se butikken og få en fornemmelse af, hvem vi er.
Kontakt pædagogisk leder Jan Steiniche Petersen på tlf. 29212480 eller på mail: jap@aarhus.dk
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 23.2.24 kl. 12 Samtaler forventes gennemført d. 27.2.24
Stillingen er på 32 timer pr. uge. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med BUPL.
Forventet start den 1.4.2024
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rosenvangs Allé 49, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988005