Genopslag - Børnecenteret søger afdelingsleder til Børnehus Midt og Fønix Midt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du medvirke til at sikre kvalificerede indsatser, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb? Er du afdelingsleder, der ser værdien i at indgå i et stærkt lederkollegie? Så er det måske dig Børnecentret i Aarhus Kommune søger, som afdelingsleder til Børnehus Midt og Fønix Midt.

 

Hvad er Børnehus Midt og Fønix Midt

Børnehus Midt er et af i alt fem regionale børnehuse, som blev etableret i forbindelse med regeringens overgrebspakke fra 2013. 

Opgaven i børnehuset er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn/unge i alderen 0-17 år.

Børnehus Midt betjener de 19 kommuner i Region Midt og samarbejder indgående med relevante politikredse, specialiserede sygehuse samt Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet. For at sikre en passende geografisk dækning, er børnehuset fordelt på to matrikler i hhv. Aarhus og Herning. 

Du kan læse mere om Børnehus Midt på www.boernehus-midt.dk samt om De Danske Børnehuses faglige tilgange på https://www.boernehuse.dk/om-boernehusene/faglige-tilgange

 

Fønix Midt har eksisteret siden januar 2023, og er derfor en relativt nyopstartet udrednings- og behandlingsenhed med fokus på børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd. Fønix Midt er organisatorisk placeret på siden af Børnehus Midt, og betjener således primært kommuner/borgere i Region Midt. 

Du kan læse mere om Fønix Midt på www.fønix-midt.dk

 

Din ansættelse som afdelingslederleder i Børnehus Midt og Fønix Midt

Som afdelingsleder i Børnehus Midt og Fønix Midt, indgår du i et ledelseskollegie bestående af to sideordnede ledere. Du skal derfor have lyst til, smat se værdien i at bedrive ledelse i et tæt samarbejde med din lederkollega, hvor opgavefordelingen ikke på forhånd er fastlagt.

Ledelseskollegiet i Børnehus Midt og Fønix Midt har tilsammen personaleansvar for 35+ medarbejdere, som består af socialrådgivere, psykologer samt administrativt personale. Medarbejderne sidder i både Aarhus og Herning, og som leder skal du være indstillet på at være til stede på begge matrikler.

Som afdelingsleder for Børnehus Midt og Fønix Midt skal du kunne balancere din ledelse ind i såvel dit daglige ledelsesfællesskab, og ind i det ledelsesmæssige samarbejde, der er med de øvrige Børnehuse og Fønix enheder i Danmark. I Børnecenteret bidrager du desuden til den fælles ledelse af hele organisationens fortsatte udvikling, såvel strategisk som fagligt.

Du har samtidigt også et ledelsesmæssigt samarbejde med de 19 kommuner i regionen og skal her sikre en tæt, god og faglig dialog både på de årlige kommune-runder og i det daglige samarbejde. Du skal i samarbejde med politi og sundhedsvæsnet sikre, at sagerne udredes og afklares, så den enkelte kommune oplever sig understøttet. 

Som afdelingsleder af Børnehus Midt og Fønix Midt står du i et krydsfelt mellem forskellige samarbejdspartnere, med forskelligrettede perspektiver. Du vil derfor også opleve forskelligrettede krav og ønsker til den opgave, som du leder, og du skal kunne navigere sikkert i disse til tider modsatrettede kræfter. Det er derfor vigtigt at du tåler modstand, har solide lederkompetencer sådan du kan bevare overblikket, også når tingene bliver svære. 

Du skal have forståelse for lovgivningen på området, og du skal bl.a. være med til at sikre implementering af den kommende Barnets Lov i afdelingerne. Som afdelingsleder af Børnehus Midt og Fønix Midt er det imidlertid ikke dig, der er eksperten. Det er derimod din fornemmeste opgave at understøtte dine medarbejdere i at varetage kerneopgaven og udfolde deres fagligheder. 

Afdelingslederen af Børnehus Midt og Fønix Midt står i spidsen for et hold medarbejdere, der arbejder med en vigtig, men også belastende opgave. Vi ønsker derfor en afdelingsleder, som har erfaring med personaleledelse og erfaring med at arbejde aktivt med arbejdsmiljøet, da vores erfaring er, at dette er centralt for at sikre medarbejdernes trivsel ind i et udfordrende felt.

Som menneske og leder udspringer din tilgang fra en grundlæggende tillid til dine kollegaer og medarbejdere. Dit ledelsesmæssige afsæt handler her mere om at bruge opfølgning, sparring, facilitering, og dialog end kontrol og produktion af løsninger.  Du hviler som leder fint i tilgangen om, at du ikke hverken kan eller skal vide alt, men du er derimod styret af en grundlæggende nysgerrighed og interesse, der kvalificerer og styrker din indsigt, så du også kan understøtte medarbejderen i at løse opgaverne med respekt for deres forskellige fagligheder. Du skal som leder kende dine personlige styrker og udfordringer og være bevidst om, hvornår du har brug for sparring. 

Din erfaring som leder gør, at du i praksis evner på samme tid at være bevidst om, hvornår du skal være leder på afstand, og hvornår der er behov for at være nærværende. Du evner på samme tid at åbne døre for dine medarbejdere og invitere dig selv ind i ”maskinrummet”, når der er behov for det. Som afdelingsleder arbejder du ud fra en tilgang som handler om at skabe de bedste forudsætninger og vilkår for medarbejderne, så de bedre kan lykkes med at skabe værdi for borgeren. Her mestrer du en tilgang, hvor du formår at understøtter den enkelte medarbejders udvikling, succes og potentiale 

Du er som afdelingsleder bevidst om kraften i en kultur karakteriseret af samarbejde og følgeskab. Du ser styrken i den fælles retning, den tydelige kurs samt at roller, ansvar og mandater er tydelige i bestræbelserne på at skabe effekter. Som afdelingsleder kan du kommunikere tydeligt samt at opstille fælles retningsgivende mål, men i særdeleshed evner du som afdelingsleder, at følge systematisk op på disse mål.

 

Om Børnecenteret

Børnehus Midt og Fønix Midt er en del af Børnecentret i Aarhus Kommune, der yder støtte til udsatte børn og deres forældre i henhold til lov om social service. Børnecentrets andre afdelinger tilbyder blandt andet forskellige typer af familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte. Derudover driver Børnecentret døgntilbud og samarbejder med tre selvejende institutioner. Børnecentrets faglige afdelinger understøttes af en central administration og en tværgående udvikling og visitationsafdeling.

Aarhus kompasset, Borgerens MSB og relationel velfærd er styrende strategiske fokusområder for såvel Børnecenteret, men også for Børn, familier og fællesskaber, som er navnet på det driftsområde, Børnecentret indgår i.

I Børnecenteret tror vi på kraften i det ledelsesmæssige fællesskab fordi det giver os evnen til sammen at håndtere og lykkes med svære og komplekse opgaver. Vores tilgang er, at ledelse er en ”holdsport” hvori lederne skal være bevidste om, hvordan egne kompetencer og personlige kvaliteter har betydning for det fælles resultat. Du skal som leder i Børnecenteret derfor være indstillet på, at der kontinuerligt pågår lederudvikling koncentreret omkring det personlige lederskab, kollegial respons, osv. 



Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer, og ønskes besat den 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Lederen referer til centerchef Henrik Andreas Jensen



Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos medarbejder Maria Cass 41856481, afdelingsleder Liv Allermand 41856711, eller hos Centerchef Henrik Andreas Jensen 4187 3825. 

 

Ansøgningen

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felterne med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgere skal være indstillet på, at der indhentes reference fra tidligere arbejdsplads samt straffeattest.

 

Ansøgningsfristen er d. 9. januar 2024. 

Første samtale finder sted onsdag den 17. januar 2024. på Grøndalsvej 1c, 8260 Viby J. Forventet anden samtale tirsdag den 23. januar 2024. I forbindelse med anden samtale runde må der forventes præsentation af en opgave.

 

 

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger (Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen) og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.


  
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

09-01-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1 C, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet