BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med neurologiske borgere og gøre en forskel? Synes du, voksne med erhvervet hjerneskade er en spændende målgruppe? Kan du bidrage med fysioterapeutisk viden i et komplekst borgerforløb? Synes du, tværfagligt samarbejde er berigende? - Så har vi måske stillingen til dig. Vi søger en fysioterapeut til Høskoven Hus 1 og 3, Specialområde Hjerneskade.
Vi søger dig, som har
- Erfaring med eller lyst til at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade
- Erfaring med eller kendskab til neurologi
- Erfaring med forflytninger, lejringer og hjælpemidler
- Erfaring med relationsarbejdet og arbejde med mennesker i krise
- Erfaring med at strukturere egen hverdag og tænke fysioterapien ind i aktiviteter.
Som person skal du være god til at skabe overblik og være i stand til, at strukturere og prioritere arbejdsopgaverne i en travl hverdag. Du skal være god til skriftlig dokumentation og have gode IT kundskaber. Desuden er det vigtigt, at du har lyst til at være aktiv i det tværfaglige samarbejde og bidrage positivt til afdelingens udvikling.
Vi tilbyder
- Et afvekslende job med faglige udfordringer, hvor du får brugt en bred vifte af dine kompetencer
- Stor indflydelse på planlægning af egne opgaver
- Løbende supervision og faglig vejledning samt uddannelse indenfor neuropædagogik.
Dine arbejdsopgaver som fysioterapeut er i udgangspunkt en terapeutstilling, hvor fokus er på at vedligeholde og træne borgernes funktionsniveau. I hus 2 og 3 er der 1 fysioterapeutstilling så man forventes, at kunne arbejde selvstændigt i opgaven og løfte fagligheden på hele afdelingen. Der forventes tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper, samt med fysioterapeut på anden afdeling i huset. Derforuden er der et etableret netværk på tværs af Specialområdet Hjerneskades afdelinger.
Der forventes at man varetager 1 ADL opgave hver morgen, hvori der indgår fysioterapi, selvom det ikke er primæropgaven.
Den faglige retning i praksis sættes ved, at arbejde målrettet og kontinuerligt med indsatsformål, mål og delmål, ud fra borgerens §141 fra kommunen. Endvidere er en stor del af arbejdet omkring borgeren, at støtte og involvere de pårørende, samt støtte den enkelt borger til deltagelse i intern eller ekstern aktivitets- og samværstilbud.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt. Skriv hvor mange timer dit ønskejob er. Du vil arbejde ud fra en fast vagtplan med skiftende vagter både dag-, aften- og weekend samt helligdage. Du vil indgå på lige fod med alle faggrupper i forhold til, at varetage sundhedsfaglige opgaver i afdelingen.
Ansøgningsfrist senest torsdag d. 25. april 2024
Ansættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale.
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: www.rm.dk/job. Gå ind under stillingsopslaget og følg link til ansøgningsformular. Der ønskes medsendt uddannelsesbevis samt relevante referencer.
Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. Området består af seks døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og flere dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse.
Specialområde Hjerneskade blev etableret i januar 2013 i forbindelse med en omstrukturering af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland til otte specialområder. Specialområde Hjerneskade er i dag et fagligt stærkt specialområde, der yder en højt specialiseret indsats på området.
Høskoven består af 4 afdelinger – 3 bo-enheder med i alt plads til 29 borgere, samt et aktivitets- og samværstilbud. Bo-enhederne yder støtte til borgerne i eget hjem under §83-87 i almen plejebolig (almenboliglovens §5, stk. 2/§105).
Bo-enhederne er baseret på et tværfagligt, neuropædagogisk miljø, hvor medarbejder- gruppen primært omfatter pædagoger, social-og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, sygeplejerske, samt fysioterapeuter.
For mere information, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder - Nanna Hedemann Ipsen tlf. 40 33 09 40 eller mail: nanips@rm.dk eller Afdelingsleder - Susanne Levann. tlf. 24 69 27 89 eller mail: Susanne.levann@social.rm.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Damagervej 26, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028443