Førsteholdet rykker op i serie 2

dato

Nyheden er fra Stavtrup Fodbold

To kampe før sæsonafslutning kan Stautrup IFs førstehold godt gøre klar til en sæson i serie 2. Og stillingen taler sit tydelige sprog.

- Oprykningen er allerede sikret selv om der resterer to runder endnu. Det vidner om en meget flot præstation af holdet, der kun tabte en kamp, lyder det fra cheftræner Martin Skov.

- Vi har hele sæsonen arbejdet hårdt for at indfri vores egen målsætning om oprykning til serie 2. Jeg er yderst tilfreds med spillernes tilgang til opgaven og jeg glæder mig allerede til vi skal i gang igen efter sommerferien, siger Martin Skov.

Oprykningen kom i hus, da ærkefjenderne fra Viby IF i lørdags fik tæsk på eget græs med en 1-0-sejr til Stautrup.

De sidste to kampe er mod rækkens nummer to og tre, og hjemmekampen på torsdag begynder klokken 19, hvis man vil ud og ønske drengene tillykke.

Kilde: Stavtrup Fodbold