BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger erfarne forstærkede eller specialiserede plejefamilier til forskellige piger i 10 -11- årsalderen.
- Pigerne skal placeres i forskellige plejefamilier.
Familieplejen i Aarhus Kommune søger plejefamilier med en anerkendende, ressourcefokuserende og mentaliserende tilgang.
Plejefamilierne skal have erfaring med at arbejde med børn med følelsesmæssige vanskeligheder, og hvor det er vigtigt at være i stand til at se bag om adfærden samt navigere i, at den følelsesmæssige alder ikke altid stemmer overens med den biologiske alder.
Vi leder efter plejefamilier med rolige nervesystemer, som er i stand til at rumme afvisninger, men også i stand til vedvarende at tilbyde en gensidig og nærværende relation. Plejefamilier som har erfaring og indsigt i de forskellige tilknytningsmønstre, og som kender sig selv og hinanden rigtigt godt.
En plejefamilie der har lyst at navigere i at balancere med selvbestemmelse og voksenstyring på nogle få almindelige hverdagskrav.
Så hvis I kan se jer selv ind i ovenstående, og I har lyst og indsigt i at støtte og vejlede en ung pige i ungelivets muligheder og vanskeligheder, så hører vi rigtig gerne fra jer.
Vi søger plejefamilier, der
- er godkendt i specialiseret eller forstærket typologi
- kan tilbyde, at minimum 1 af plejeforældrene kan være fuldtids hjemmegående minimum 1 år.
- har kompetencer i forhold til mentalisering og følelsesmæssig regulering, afstemning og spejling af børn /unge.
- er tydelige og rammesættende på en rolig, indfølende og omsorgsfuld måde
- kan tilbyde en struktureret og forudsigelig hverdag i et roligt og kærligt miljø
Vi tilbyder:
- TSOP (tæt støttet opstartsforløb)
- kontinuerlig supervision og vejledning
- honorering efter gennemsnitsmodellen
- 2 kursusdage årligt.
Hvis I kan genkende jer selv i ovenstående, må I meget gerne kontakte en af følgende familieplejekonsulenter eller skrive lidt om jer selv til vores fælles mail via Job som pleje-, aflastnings- eller fritidsfamilie (aarhus.dk) vælg skriv sikkert til os
Lene Kehlet tlf.: 29203703 / Halldis Halldis Hørn Høskuldsdottir tlf.: 51575501 / Mette Rask Mikkelsen tlf.: 29208882
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
21-11-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1B, st., 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938452