BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
* !-- BEGIN CONTENT TEMPLATE -- *
Kan du se dig selv i en hverdag med flere spændende igangværende entrepriser? Er det meningsfuldt for dig at bidrage til den grønne omstilling i din arbejdsdag? Synes du, det er udviklende at berøre flere discipliner lige fra projektering til udførelse og aflevering? Så læs videre om stillingen som projektleder indenfor anlæg.
Vi samarbejder med Aarhus Vand om at udføre entrepriser indenfor klimatilpasning i Aarhus-området. Vi har et tæt og godt samarbejde med vores kunde, hvilket du som projektleder bliver en vigtig del af og skal være med til at bidrage konstruktivt til. Vi udfører entrepriserne i egenproduktion, hvor vi har nogle meget erfarne kolleger på pladserne.
Hvordan er vi som team?
Vi er et team på 5-6 kolleger med en del praktisk erfaring, som samarbejder om at udføre entrepriserne. Vi har et solidt sammenhold, som bl.a. karakteriseres ved, at vi støtter og hjælper hinanden. Vi deler viden og sparrer med hinanden om løsningerne, hvilket gør os dygtigere. Vi søger dig som kollega til at blive en del af teamet, hvor du får rig mulighed for at påvirke stillingen og samarbejdet.
Projektledelse af flere igangværende entrepriser
I rollen som projektleder skal du være med til at sikre, at gennemførelsen af entrepriserne sker så optimalt som muligt i forhold til Aarhus Vands forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede økonomi.
Du styrer selv aktiviteterne på dine entrepriser og træffer de nødvendige beslutninger. Det kræver, at du trives i den selvstændige rolle og med et stort råderum i løsningen af projekterne.
Vi håber på en initiativrig kollega, der har interesse i at være med til at påvirke løsningerne, og hvor det at få tingene til at lykkes driver dig i opgaveløsningen.
Din hverdag vil spænde bredt og bl.a. indebære at:
- bidrage til projekteringsfasen, da vi arbejder i en totalentreprise
- lede arbejdet på byggepladserne sammen med din formand, herunder varetagelse af den daglige planlægning samt styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører
- foretage produktionsopfølgning og sikre kvaliteten i arbejdet
- foretage økonomiopfølgning og rapportering
- være med til at sikre, at tidsplaner opdateres og overholdes
- sikre en god aflevering i form af grundig dokumentation og en god dialog med Aarhus Vand
- understøtte arbejdet med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Det er en stilling, du kan udvikle dig i. Vi vil bidrage med værktøjer, sparring og nødvendig uddannelse fra Aarsleff Academy undervejs.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte sektionsingeniør Jacob Hattesen på tlf. 4044 2354 for at få yderligere oplysninger.
Klik på Søg stillingen for at sende dit CV (vi har i første færd ikke brug for, at du udarbejder en ansøgning). Vi skal have dit CV senest onsdag den 31. januar 2024.
* !-- END CONTENT TEMPLATE -- *Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b4864ce0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ANLÆG og BYGGERI, Hasselager Allé, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967755