D.I.I. VESTERMARKEN SØGER SMILENDE OG ANERKENDENDE PÆDAGOG

Profilbillede
dato

D.I.I. Vestermarken, Stavtrup Dagtilbud søger en pædagog til vores børnehave. Er du smilende og anerkendende, nyuddannet eller meget erfaren pædagog? Vi vil meget gerne høre fra dig, som har mod på at være med til at udvikle den pædagogiske praksis i vores børnehave. 
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Om jobbet:
Vi er en integreret institution med børn fra 0 – 6 år. Vi er normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi samarbejder tæt i teams og er i alt 5 teams. 
Vi er en velfungerende og meget alsidig institution, placeret på toppen af det naturskønne Stavtrup. Det er nemt at komme hertil med bus – ligesom du kan tage cyklen langs Brabrandstien.

I Vestermarken skal relationerne være stærke og den anerkendende pædagogiske praksis er vores fælles afsæt for at skabe en god dag for alle. Her er højt til loftet og vi vil gerne være et samlet hus, hvor gode ideer, hjælpsomhed og fællesskab kendetegner hverdagen. Vi er et hus i udvikling – og som vores nye kollega får du mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske kvalitet.  
Vi arbejder systematisk med stærkere læringsfællesskaber, hvor vi gennem fælles refleksion og planlægning arbejder med udvikling af vores pædagogiske praksis. Vi arbejder målrettet på at skabe endnu bedre lege- og læringsmiljøer, hvor børnene udvikler sig gennem leg og samvær - og får vigtig læring og erfaring med sig videre i livet.

Hos os bliver du en del af:

  • En skøn arbejdsplads, hvor vi har det godt med hinanden, både børn og voksne.
  • En medarbejdergruppe, som er optaget af at evaluere på egen praksis og skabe endnu bedre lege- og læringsmiljøer.
  • Et professionelt læringsfællesskab, hvor du får rig mulighed for at bidrage til vores fælles udvikling.

I ansættelsen vil vi især lægge vægt på:

  • At du interesserer dig for børnenes intentioner og møder dem anerkendende og åbent.
  • At du er nysgerrig og åben for at udvikle dig sammen med os – når vi i fællesskab sætter den gode pædagogiske praksis på dagsordenen.
  • At du er smilende og imødekommende.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Bodil Høgh for yderligere oplysninger – og vi viser gerne Vestermarken frem, hvis du kommer på besøg. Kontakt os gerne for aftale herom.  Bodil Høgh kan kontaktes på tlf. 61 38 51 90 eller e-mail hobo@aarhus.dk. 

Læs mere om Vestermarken og hele vores dagtilbud på Stavtrup Dagtilbuds hjemmeside D.I.I. Vestermarken (aarhus.dk)

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  12-05-2024
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forventer at afholde samtaler løbende.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Vestermarken 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035123

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet