Dansklærer til barselsvikariat i 10. klasse med start hurtigst muligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

 

Da vores barselsvikar har fået en anden fast stilling på skolen, så søger vi nu en barselsvikar til vores 10. klasse med opstart hurtigst muligt. 

Vestergårdsskolen søger en engageret og dygtig lærer, som både er en kompetent faglig didaktiker samt har gode relationskompetencer. Denne stilling indeholder udelukkende timer i 10. klasse, hvor timerne består af dansktimer, to-lærer-timer og linjefaget SoMe SoYou.  

I dette barselsvikariat vil du indgå i et tæt samarbejde med de elever, forældre, kolleger og ledelse om at understøtte elevens personlige, sociale og ikke mindste faglige udvikling i skoletiden. Du vil blive tilknyttet 10. årgangsteam, som er en integreret del af skolens øvrige medarbejdergruppe på Vestergårdsskolen. 

På Vestergårdsskolen er der fire 10. klasse med ca. 100 elever. Alle elever i 10. klasse kommer med et ønske og et behov for løft for at blive parat til den ungdomsuddannelse eller beskæftigelse de drømmer om efter 10. klasse. Tilbuddet er nyudviklet i samskabelse med teamet i 10. klasse, som bygger på den politiske beslutning af byrådet om, at unge i Aahus skulle tilbydes et anderledes skoleår. Du kan læse mere om Vestergård10 på skolens hjemmeside: https://vestergaardsskolen.aarhus.dk/saadan-underviser-vi/vestergaard10/  

 

Stillingen er en fuldtidsstilling i et barselsvikariat med opstart senest pr. 01.02.2024.
 

Din profil:

  • Du har som minimum linjefag i dansk og meget gerne linjefag eller tilsvarende kompetencer indenfor matematik eller engelsk.
  • Du har erfaring med målgruppen
  • Du er motiveret for at arbejde udviklingsorienteret og målrettet med den enkelte elevs læring og trivsel
  • Du brænder for dine fag, hvilket du bringer med ind i din undervisning. 
  • Du ser potentialet i alle elever
  • Du er en tydelig voksen, der udøver klasserumsledelse – dette vægter vi meget højt. 
  • Du engagerer dig i relationen til elever, forældre og kolleger.
  • Du er indstillet på at få sparring på din praksis gennem skolens stærkere læringsfællesskaber, med henblik på at blive klogere på din praksis

 

Derfor skal du vælge os: 

På Vestergårdsskolen er vi alle en del af et forpligtende fællesskab, der bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt. Vi har fokus på læring, trivsel og udvikling og arbejder tæt sammen med skolens forældre i et forpligtende samarbejde. 

Vestergårdsskolen er en folkeskole med en elevsammensætning, der favner stor forskellighed, og det ser vi som en styrke. På Vestergårdsskolen er det således naturligt, at der ikke er én måde at være ’rigtig’ på, og at du er en del af fællesskabet uanset baggrund, styrker og svagheder. Vores børnesyn ”Børn vil gerne, hvis de kan” hviler på en stærk overbevisning om, at alle børn VIL fællesskabet.

Skolens vision:

Vestergårdsskolen vil være kendt for at have stærke og dannende læringsmiljøer samt fællesskaber for børn og unge. Skolens læringsmiljø øger lyst til læring for livet. Vi udfordrer og understøtter børn og unge til at blive så dygtige, som de kan. Børn og forældre bliver mødt med et ressourcesyn af skolens professionelle. 

På Vestergårdsskolen tror vi på, at ALLE kan lykkes.

Medarbejdergruppen på Vestergårdsskolen er kendetegnet ved at være en ambitiøs, engageret og nærværende medarbejdergruppe, som har et stærkt kollegaskab. Vi arbejder sammen i årgangsteams og tværgående teams, hvor vi udvikler skolens undervisning og pædagogiske arbejde. Der er et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem skolens ledelse og medarbejdergruppe. 

Vi glæder os til, at du bliver en del af Vestergårdsskolen. 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst

Ugentligt timetal: 37

 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Lisbet Collett-Overgaard på telefon 87139900 eller på mail: ves@mbu.aarhus.dk. Du er også velkommen til at komme og besøge skolen.  

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 10. december 2023. 

 

Vi forbeholder os retten til at indkalde til løbende samtaler, og ansætter når vi har den rigtige kandidat. Så skynd dig at sende din ansøgning. 😊
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Nordbyvej 25, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944001

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet