BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af at skabe gode muligheder for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud? Har du ambitioner om at være med til at udvikle dagtilbudsområdet i én af landets største kommuner? Så er her en enestående mulighed for dig.
Vi søger en konsulent med en stærk dagtilbudsprofil, som kan være med til at understøtte udviklingen af kvaliteten i de aarhusianske dagtilbud på baggrund af det uvildige tilsyn. Som dagtilbudskonsulent indgår du i drifts-, tilsyns- og udviklingsopgaver inden for dagtilbudsområdet. I Aarhus hænger udvikling og tilsyn tæt sammen og derfor vil der være snitflader til andre sektioner og kontorer.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer med opstart d. 1. januar 2024.
Du vil indgå i Sektion Dagtilbud i afdelingen Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF). PUF er en central afdeling i Børn og Unge, hvor vi leverer faglig understøttelse og sparring af høj kvalitet til dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Dagtilbudssektionen bidrager også til faglige udviklingsprojekter og udfører ledelsesmæssig understøttelse samt politisk betjening inden for de pædagogiske fagområder.
I Sektion Dagtilbud vil du indgå i et opgavefællesskab med dygtige kolleger, hvor I løser en bred vifte af opgaver med afsæt i dagtilbudsloven. Du skal selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger understøtte dagtilbuddene bl.a. i arbejdet med den pædagogiske læreplan og læringsmiljøer af høj kvalitet, arbejdet med børn med dansk som andetsprog og arbejdet med igangværende indsatser på dagtilbudsområdet. Herudover skal du føre anmeldte og uanmeldte tilsyn i vores kommunale og selvejende dagtilbud.
Arbejdspladsen er i Børn og Unge, Grøndalsvej 2 i Viby J, men med meget udgående arbejde til dagtilbuddene, hvorfor kørekort og bil er en forudsætning for at indgå i stillingen.
Vi lægger vægt på, at du:
- er opdateret på viden om pædagogisk praksis og har pædagogisk indsigt i dagtilbudsområdet
- har relevant uddannelse, fx professionsuddannelse med en relevant overbygning
- er fagligt velfunderet inden for dagtilbudsområdet, og har stærke pædagogiske kompetencer og et godt kendskab til børns sproglige udvikling
- har kompetencer ift. at arbejde med formidling og feedback på observationer i læringsmiljøerne om den pædagogiske kvalitet
- kan facilitere læreprocesser, møder og refleksioner
- har stærke kommunikative kompetencer mundtligt som skriftligt
- har erfaring med konsulentrollen, herunder ift. procesledelse, formidling og vejledning i praksis
- kan begå dig autentisk i mange arenaer og med mange samarbejdsflader
- har organisationsforståelse og forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
Hvis du er certificeret i ITERS og ECERS, er det en klar fordel.
Dine personlige kompetencer:
- du har gode relationelle kompetencer og er tillidsvækkende
- du har naturlig autoritet og hviler i dig selv
- du kan arbejde selvstændigt og systematisk
- du trives i samarbejde og er god til at indgå i teams både med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
- du er klar til at tage ansvar og bidrage aktivt til opgaveløsningen sammen med dine kolleger
- du har et godt og smittende humør, også når det går stærkt
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder disse særdeles spændende stillinger i en organisation, der har faglig volumen til at sætte initiativer i gang og drive dem i mål i et stærkere læringsfællesskab. Du bliver en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi alle – medarbejdere og ledere – arbejder sammen for et godt arbejdsmiljø med tillid, en uhøjtidelig tone og kage om torsdagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling med aflønning i overensstemmelse med gældende overenskomst og tiltrædelse den 1. januar 2024. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder
Helle Kathrine Wrang Klinge på tlf. 41 85 93 14.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal
udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Senest d. 26. oktober 2023.
Vi forventer at afholde samtaler d. 3. november 2023.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923264